<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Adapteo leverer og driver baeredygtige og fleksible modulbyggerier som aldrig foer
Adapteo

Annonce

Adapteo leverer og driver bæredygtige og fleksible modulbyggerier som aldrig før

30.000 kvadratmeter her og 30.000 kvadratmeter der. Adapteo leverer og driver bæredygtige og fleksible modulbyggerier som aldrig før.

 

Tekst af Frank Ulstrup

 

Der er milevidt fra tidligere tiders skurvognsbyer og til de håndværker camps, som virksomheden Adapteo nærmest leverer på samlebånd i dag.

 

Dagens modulbyggerier lever nemlig ikke bare op til gældende standarder for permanent byggeri hvad angår indeklima osv. – de tilbyder også alle de fornødenheder, som man er vant til hjemmefra - herunder ikke mindst privatliv.

 

Camp hillerød

 

Rygende travlt

Den pointe har flere og flere fået øjnene op for, og det er én af grundene til, at man i Adapteo har rygende travlt, fortæller International Operations Manager, Yoga Yallapragada:

 

- I den håndværker camp, vi har opført i forbindelse med hospitalsbyggeriet i Hillerød, har alle værelser f.eks. WiFi, og de op til 200 håndværkere, der er plads til, har haft to boligtyper at vælge imellem. Enkeltværelser med eget badeværelse og tekøkken og bofællesskab med op til 12 personer.

 

- Det, at der er valgmuligheder, og at modulbyggeriet indenfor fremstår som et helt almindeligt lejlighedskompleks, betyder rigtig meget for mange af beboerne, siger han og fortæller, at Adapteo både har stået for projektering og drift af campen.

 

Læs også: Interview med, adm. direktør i Adapteo Danmark, Mads Blom ”vi går til Femern-opgaven med lige dele begejstring og ydmyghed”

 

Næsten som på et hotel

I forbindelse med byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital i Køge, står Adapteo også for driften af de mange moduler, der giver plads til op til 140 håndværkere.

 

I den forbindelse nævner Yoga Yallapragada, at ”driften” som regel også inkluderer rengøring – altså næsten lidt som på et hotel.

 

- Ja, det er faktisk lidt derhen ad, smiler han og uddyber:

 

- Det hele handler jo om at få tilværelsen for de udstationerede håndværkere gjort så behagelig som overhovedet muligt. De skal sove, spise og bo godt, så de kan løse den opgave, de er på. 

 

Camp Hillerød 2

 

30.000 m2 tilpassede modulbygninger

Et andet sted, hvor Adapteo dog ikke står for driften, men til gengæld har leveret ikke mindre end 30.000 kvadratmeter pavillonbyggeri er ved Femern Bælt-forbindelsen.

 

Der er som bekendt tale om det største anlægsprojekt i Danmark nogensinde, og det er FLC Tunnel Group North I/S, der for Femern A/S står for opførelsen af Femern Bælt-tunnelen. Den kæmpestore håndværkerby, der er beliggende i Rødbyhavn, har derfor fået navnet FLC Village.

 

Med sine 30.000 kvadratmeter fordelt på ca. 1300 værelser er faciliteterne ved Femern Bælt også den største ordre i Adapteos historie:

 

- Det er en særdeles omfattende opgave – ikke mindst fordi den midlertidige by også omfatter rekreative områder og pavillonbygninger med alle tænkelige fritidsfaciliteter, som for eksempel fitness, spillerum, frisørsalon, minimarked og kantiner med professionelle køkkener, siger Yoga Yallapragada og nævner, at lejeperioden forventes at løbe frem til 2027.

 

Læs også: Interview med administrerende direktør i Adapteo Group, Phillip Isell Lind af Hageby ”Den største ordre nogensinde”

 

Fleksibelt, hurtigt og hensigtsmæssigt

På spørgsmålet om, hvorfor FLC Tunnel Group valgte Adapteo som leverandør, smiler Yoga Yallapragada:

 

- Det skal du næsten spørge dem om. Men én af årsagerne var i hvert fald, at vi kunne tilbyde en samlet løsning med stor fleksibilitet og hensigtsmæssige indretninger. I samarbejde med FLC har vi udviklet og optimeret designet for at imødekomme alle behov til den daglig anvendelse og for at sikre gode boliger og rekreative områder af høj kvalitet.

 

- Vi er glade for og ydmyge over at få mulighed for at være en del af realiseringen af tunnelen, og det er dejligt at se hvordan bygningerne spiller sammen, lyder det fra Yoga Yallapragada.

Kontaktinformation
Adapteo
Greve Main 33
2670 Greve
Tlf:+45 70 90 90 40
Email:   info.dk@adapteo.com