<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_20220825_095513

Acrylicon vs. epoxy – hvad er forskellen på industrigulvene?

Acrylicon vs. epoxy – hvad er forskellen på industrigulvene?

Når der skal vælges nyt industrigulv, er epoxy ofte en af de første løsninger, der kommer på tale. Epoxygulve har været anvendt i industrien igennem årtier og kan være en løsning til en lang række formål.

Men epoxy er ikke den eneste mulighed og sjældent den mest bæredygtige løsning.

Acrylicon er et både stærkere og sundere alternativ til epoxy, som især adskiller sig ved sin meget korte hærdetid og ingen indhold af isocyanater eller hormonforstyrrende bisphenoler. Hvor et epoxygulv kan bruge flere dage på at opnå fuld hærdning, og under denne hærdetid afgiver isocyanater og allergifremkaldende dampe er Acrylicon fuldhærdet på omkring 2 timer.

Samtidig har Acrylicon en anden interessant egenskab:  Acrylicon systemer binder kemisk mellem nyt og eksisterende materiale. Det kan være en væsentlig fordel, når gulvet senere skal repareres, renoveres eller tilpasses en produktion, der ændrer sig.

For virksomheder, hvor produktionen ikke kan stå stille i flere dage, er det derfor også relevant at se på mere end blot prisen pr. kvadratmeter.

Acrylicon eller epoxy – forskellen

Både Acrylicon og epoxy anvendes til industrielle gulve, men systemerne bygger på forskellige teknologier og har forskellige egenskaber.

Det rigtige valg afhænger blandt andet af, hvor gulvet skal anvendes, hvilke belastninger det udsættes for, kravene til rengøring og hygiejne samt hvor hurtigt området skal tilbage i drift.

En af de mest markante forskelle finder man i hærdetiden.

Acrylicon vs. epoxy – kort fortalt

Egenskab

Acrylicon

Epoxy

Fuld hærdning

Ca. 1–2 timer

7-14 dage

Støv tørt 24-48 timer

Hurtig tilbagevenden til drift

Ja

Afhænger af systemet og brug

Slidstærke løsninger (tryk styrke)

Ja, 84-104 N/mm2

Ja, 60-70 M/mm2

Fugefri overflade

Ja

Ja

Velegnet til industri

Ja

Ja afhænger af system og brug

Binding mellem lag

Kemisk

Mekanisk

Mulighed for hurtige reparationer

Ja

Nej

De konkrete egenskaber varierer mellem forskellige gulvsystemer og opbygninger. En sammenligning bør derfor altid tage udgangspunkt i det konkrete projekt og producentens tekniske anvisninger.

 

Den store forskel: Acrylicon hærder på omkring 2 timer

Ved etablering af et nyt industrigulv er installationstiden kun en del af ligningen. Gulvet skal også hærde, før området kan belastes fuldt ud. Her har Acrylicon en væsentlig fordel.

Et Acrylicon gulv er fuldhærdet efter ca. 1–2 timer.

Et epoxygulv kan være tørt eller klar til lettere trafik tidligere, mens processen frem mod fuld kemisk hærdning typisk ligger mellem 7 og 14 dage. Det betyder, at et gulv godt kan se færdigt ud uden nødvendigvis at have opnået sin fulde egenskab og tages det i brug for tidligt kan det ske at der ikke opnås de fulde egenskaber.

For virksomheder med kritiske produktionsområder er det derfor vigtigt at spørge gulvleverandøren:

Hvornår er gulvet ikke bare tørt – men fuldhærdet og klar til den belastning, vi udsætter det for?

Produktionsstop, tages med i overvejelserne når der vælges gulv

Når Acrylicon og epoxy sammenlignes, giver det derfor ikke altid mening kun at sammenligne etableringsprisen pr. kvadratmeter. Man bør se på projektets samlede økonomi.

Hvis den ene løsning f.eks. har en lavere etableringspris, men samtidig medfører længere nedetid, kan det samlede regnestykke se anderledes ud.

Kemisk binding – en vigtig fordel ved Acrylicon

En af Acrylicons interessante egenskaber viser sig, når et eksisterende Acrylicon gulv senere skal repareres, renoveres eller bygges videre på.

Når nyt Acrylicon påføres eksisterende Acrylicon opnås en kemisk binding mellem det nye og det gamle materiale.  Det betyder, at sammenføjningen ikke alene er baseret på mekanisk vedhæftning til den eksisterende overflade. Det nye materiale binder kemisk med det eksisterende Acrylicon-system.

Det er en væsentlig egenskab, når man vurderer gulvet over hele dets levetid – og ikke kun på installationsdagen. Et Acrylicon gulv skal aldrig udskiftes, men kan selv efter mange år bygges videre på, derved også et mere bæredygtigt gulv. 

Så når produktionens ændres om det er ny kloak, ændringer af maskiner, en skade eller et produktionsområde der bygges om, er der med den kemiske binding Acrylicon giver gode muligheder for at reparere, tilpasse eller bygge videre på det eksisterende gulvsystem.

Så i stedet for udelukkende at betragte industrigulvet som en færdig overflade kan det derfor ses som et system, der kan følge virksomhedens udvikling. Et gulv, der kan følge produktionen. For en produktionsvirksomhed kan det være en væsentlig fordel. Det handler ikke kun om at minimere nedetiden, når gulvet etableres første gang. Det handler om at minimere nedetiden gennem hele gulvets levetid.

Reparation af epoxy gulv

Epoxygulve kan naturligvis også ”repareres” og renoveres. Udfordringen er dog, at epoxy ikke har den samme kemiske binding mellem eksisterende og nyt materiale. Derfor er reparationer over tid mere udsatte og ikke nødvendigvis give den samme langtidsholdbare løsning, hvorved gentagende udfordringer opstår.

Ved reparation af eksisterende gulvbelægninger er korrekt forbehandling og god vedhæftning mellem den eksisterende belægning og det nye materiale afgørende. Den rette metode afhænger blandt andet af det eksisterende epoxysystem, gulvets alder og tilstand samt det produkt, der anvendes til reparationen.

Acrylicon langt mere slidstærkt end epoxy

Acrylicon gulvsystemer er udviklet til professionelle og industrielle miljøer, hvor gulvene kan blive udsat for blandt andet intensiv trafik, rengøring, væsker og mekanisk belastning.

Afhængigt af systemet kan Acrylicon derfor anvendes i krævende miljøer som blandt andet:

  • Fødevareproduktion
  • Slagterier og mejerier
  • Bryggerier
  • Produktionsområder
  • Lager og logistik
  • Storkøkkener
  • Værksteder
  • Tekniske områder

Det afgørende er at vælge det Acrylicon-system, der passer til belastningen og anvendelsen i det konkrete område.

Hvornår er epoxy det rigtige valg?

Epoxy er fortsat en velkendt og anvendt gulvtype og kan være et prisbilligt alternativ på den korte bane.

Hvis et område kan holdes lukket under den nødvendige hærdning, og forholdene i øvrigt passer til det valgte epoxysystem, kan epoxy være en relevant løsning.

 

Acrylicon som alternativ til epoxy

Hvis din virksomhed overvejer et nyt epoxygulv, er det relevant også at undersøge Acrylicon, inden den endelige beslutning træffes.

Særligt i produktionsmiljøer kan kombinationen af hurtig hærdning og muligheden for kemisk binding ved senere arbejde på et eksisterende Acrylicon-system være interessant.

Med Acrylicon får du et industrigulv, der er fuldhærdet efter omkring 2 timer, hvilket gør det muligt at minimere den periode, hvor området er ude af drift.

Og hvis produktionen senere ændres, kan muligheden for at reparere eller bygge videre på det eksisterende Acrylicon-system være med til at reducere fremtidige produktionsstop.

 

Overvejer du epoxy? Undersøg alternativerne, før du vælger

Der findes ikke ét industrigulv, der er den optimale løsning til alle virksomheder. Hos Acrylicon Danmark tager vi udgangspunkt i det konkrete miljø, belastningen, underlaget og virksomhedens drift, når vi rådgiver om den rigtige gulvløsning. Overvejer du et epoxygulv – eller vil du vide, om Acrylicon kan være et bedre alternativ til dit projekt?

Kontakt Acrylicon Danmark og få en uforpligtende vurdering af dit gulvprojekt

 

 

Lad historien tale sit klare sprog!

Acrylicon har referencer af over 25 år gamle gulve i vaskehaller over hele landet, uden vedligehold. Vi har gulve installeret i industrikøkkener tilbage i 70’erne som stadig er i brug i dag. Vi henviser altid gerne til lokationer, hvor besigtigelse med egne øjne er en mulighed – dem har vi spredt over hele landet.

 

Kontaktinformation