<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Vinterservice tilbyder bæredygtig snerydning
annonce

Vinterservice tilbyder bæredygtig snerydning

 

Nu kommer sneen snart, vi skal endnu engang til at tænke på den sure pligt, som de fleste forbinder snerydningen med. Det vil den 37-årige iværksætter, Niels Bidstrup, gøre op med. Han ejer, blandt andet, virksomheden Vinterservice og har de seneste år udviklet en helt særlig software, der skal sætte snerydning i system.

 

Fotos af Vinterservice

 

Niels Bidstrup beskriver selv Vinterservice som intelligent snerydning. Han har fra den spæde start i 2010 satset stærkt på it og automatisering:

 

- Vi har udviklet en software, der automatiserer hele processen fra vejrovervågning til udkald og fakturering af vores kunder. Det betyder helt konkret, at en computer automatisk sender sneryddere på arbejde, når vejret kræver det, forklarer Niels.

 

Desuden er Vinterservice den eneste snerydningsservice, der fotodokumenterer alle opgaver over for deres kunder med både før- og efterbilleder.

 

Læs også interview med vinterkonsulent Bent Kofoed fra Teknologisk Institut: Winter is coming – har du en plan for dit byggeri?

 

Det er dog en helt anden ’smart’ opfindelse, der er virksomhedens store trækplaster, og som Niels selv påpeger, er fremtidens svar på en langt grønnere snerydning. En Smartcar tilført sneplov og saltspreder. Fordelene ved denne lille snerydder er mange, blandt andet nævner Niels:

 

- Smarten er perfekt til bykørsel. Den kan komme rundt selv de smalleste steder og rydde, hvor traditionelle køretøjer ikke har mulighed for det. Den er tilmed miljøvenlig, da den mindsker forbruget af brændstof og CO2. Der er helt klart en stor fremtid for dette uortodokse snerydningsfartøj, som også allerede har gjort sit indtog flere steder i Tyskland.

 

 

Ambitionerne for Niels Bidstrup er store. Ikke kun hvad angår Vinterservice, men også med hans andre virksomheder, der alle har med ejendomsservice at gøre. Fælles for virksomhederne er, at nytænke de gængse arbejdsgange i deres respektive brancher. Han er et frisk pust i branchen og hans idéer er oftest noget ingen før har set. Der er da også allerede nye opfindelser på tegnebrættet for Vinterservice, der vil gøre blandt andet saltspredningen lettere, men som Niels endnu ikke kan løfte sløret for.

 

Vinterservice administreres fra hovedkontoret i København, dog i tæt samarbejde med partneren, Skinner, i Næstved. Derudover er der selvstændige enheder i dele af Tyskland, som også bygger på Vinterservices unikke software. Målet for fremtiden er at udvide til flere europæiske markeder, men det primære fokus ligger dog på at gøre forretningen endnu grønnere og uafhængig end hvad man normalt forventer af en til tider fastfrossen branche.

 

Vinterservice blev grundlagt i 2010 af Niels Bidstrup.

 

Vinterservice har i dag over 500 kunder, heraf størstedelen inden for boligforeninger og virksomheder.

 

Niels Bidstrup ejer derudover virksomhederne Nelma og Eindom.

 

Vinterservice hovedkontor ligger i København, men med franchisepartneren Skinner i Næstved og selvstændige enheder i Hamburg, Berlin og Wolfsburg.

 

Vinterservice har udviklet en app, der sætter snerydning i system. Blandt funktionerne er automatisk udkald, optimering af rækkefølgen af opgaver, fakturering og fremsendelse af fotodokumentation.