logo

Træbeskyttelse understøtter bæredygtighed i byggebranchen

 

Malingproducenten Flügger er med i et stort forskningsprojekt frem mod en mere effektiv træbeskyttelse. Og noget tyder på, at fremtidens træmaling kan få byggebranchen til at bruge mere træ. 

 

Vedligehold af træfacader er en tidskrævende proces.  Alger, nedbrudt maling skal fjernes og vejrbidt træ slibes. Fugtigheden i træet må ikke være for høj, temperaturen ikke for lav – men omvendt må solen heller ikke skinne, når maling påføres. Besværet afholder i mange tilfælde bygge- og anlægsbranchen fra at anvende det bæredygtige materiale. Det forsøger Flügger nu at ændre på i et stort forskningsprojekt sammen med Teknologisk Institut og Københavns Universitet samt flere udenlandske partnere. Målet er at skabe en mere robust maling, der holder længere og kræver mindre forberedende arbejde - til gavn for miljøet.

 

Læs også portræt af malermester Flemming Munck: Familien Munck har maling i årene og elsker giraffer

 

- Bygge- og anlægsbranchen har et forøget fokus på mere miljøvenlige løsninger med konstruktioner i træ. Og i den forbindelse er det essentielt, at træbeskyttelsen beskytter i længere tid for at holde omkostningerne nede. Enhver forbedring af udendørs træmaling vil være positiv og betyde et øget brug af træ. Men det er klart, at de vedligeholdelsesfri perioder skal forlænges med år og ikke måneder, siger Jonas Stenbæk, konsulent og træekspert hos Teknologisk Institut.

 

Træ er billigere og vejer markant mindre end beton, hvilket reducerer byggeprocessens varighed med op til 20 procent og letter transporten. Træ har samtidig evnen til at indkapsle CO2, som først bliver frigivet igen, når det brændes. Set over et byggeris levetid, er det dog stadig dyrere at bygge i træ – udelukkende på grund af vedligehold.

 

Læs også om arbejdet på Skanderborg Fælled af Globe Malerfirma: Passionen for malerarbejdet

 

Tager udgangspunkt i virkeligheden

Forskningsprojektet hedder MainCoat og har et samlet budget på over 18 millioner kroner. Flüggers specialister bidrager med indgående viden om malingens komponenter og egenskaber. De skal udvikle nye teknikker til, hvordan malingen kan trænge længere ind i træet, binde bedre uanset underlag og opnå en langt større fleksibilitet og længere holdbarhed.  

 

– Normalt anbefaler vi, at et sommerhus, der ikke har fået behandling i ti år, skal slibes ned til det sunde træ inden en behandling. Men det får få jo gjort, og det er den virkelighed, forskningsprojektet tager udgangspunkt i. Vedligehold skal gøres billigere ved at skære ned på de besværlige forberedelser og forlænge vedligeholdelsesintervallerne. Det er vigtigt, hvis vi vil have flere træbaserede bygninger, fortæller Søren Poulsen, der er Senior Advisor i Innovation hos Flügger.

 

 

Læs mere om Maling, lim og lakker

 

Han tager sammen med sine kolleger udgangspunkt i Flüggers eksisterende produkter og forsøger at optimere adskillige komponenter, så det samlede resultatet bliver en mere robust, effektiv og vigtigst af alt mere miljøvenlig træbeskyttelse.

 

- Hidtil har det været standard at bruge såkaldte biocider som konserveringsmiddel i træbeskyttelse, da det er et effektivt middel mod alger og svamp i træet. Miljøorganisationer advarer dog om, at biocider bliver vasket ud med nedbøren og dermed påvirker miljøet. Hos Flügger har vi allerede taget de første skridt til at indkapsle biociderne bedre i malingen. Men det er ikke nok – med MainCoat går vi nu videre og forsøger at skabe træbeskyttelse helt uden biocider, siger Søren Poulsen.

 

Forskningsprojektet MainCoat er finansieret af Innovationsfonden og løber frem til udgangen af 2019.

 

 

Ønsker du fremadrettet at modtage nye historier fra Bygge og Anlægsbranchen.
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev her:

test



Email

*Nyhedsbrevet indeholder historier fra vores redaktion, brancheorganisationer og annoncører.

Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555