<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

To nyheder fra Hilti til markedet for presseværktøj

  • Værktøj
  • 2018-10-12

    Værktøjsproducenten lancerer to nye værktøjer og en serie af kæber, der sikrer et pålideligt resultat samt en komplet service- og kalibreringspakke.

    Hilti NPR 19-A vejer kun 1,7 kg og har samtidig en pressestyrke på 19 kilonewton (kN) og gennemfører en arbejdscyklus på 3-4 sekunder. Den kraftigere model Hilti NPR 32-A vejer 3,5 kg og har en pressestyrke på 32 kN og gennemfører normalt en arbejdscyklus på 7 sekunder.

     

    De nye værktøjer har indbygget pressesensorer, der automatisk afslutter en pressecyklus.

    Hvis pressecyklussen ikke afsluttes korrekt, og der opstår et teknisk problem, giver værktøjet et alarmsignal med lyd og lys. Produkterne har en funktion, så du midt i dit pres kan stoppe dit arbejde for at rette til.

    Kæberne leveres i forskellige profiler til anvendelse af de mest anvendte rørmaterialer.

    Værktøjerne kan købes som en del af Hilti Fleet Management, hvor de årlige omkostninger til servicecertifikat, kalibrering og reparation af både værktøj og kæber er gratis, og hvor værktøj hentes og returneres efter reparation/kalibrering til kunden inden for tre dage. Et fast månedligt gebyr dækker alle ydelser i fire år.

     

     

    Som de andre nye værktøjer fra Hilti leveres NPR 19-A og NPR 32-A med Hilti Connect, der er en brugervenlig app til at få et overblik, der bl.a. giver adgang til værktøjsdata såsom værktøjstype, serienummer, ejer, garanti og betjeningsvejledning inklusive videoer.

     

    Kæberne leveres med kombineret Hilti Connect og Hilti ON!Track mærkning og er kompatible med begge softwareplatforme.

     

    Morten Jensen, der er produktchef for batteriværktøj hos Hilti, siger:

     

    - De nye presseværktøjer er blevet udviklet over en årrække, og det er en fornøjelse for os at kunne introducere dem på markedet nu som nogle af de bedste og mest sikre produkter på markedet.

     

    - Pålidelighed er en nøgleparameter, og det kan give alvorlige problemer, hvis både presseværktøj og kæber ikke er vedligeholdt korrekt. Vores service- og reparationsaftaler på Fleet Management gør vores produkter til markedets mest attraktive løsning, hvor både kvalitet og omkostninger er under kontrol.

     

    NPR 19-A og NPR 32-A presseværktøjer indgår i Hiltis 22 V-serie af batteriværktøj, som blandt andet omfatter bore-/skruemaskiner, borehammere, båndsav, bajonetsave og vinkelslibere. Alle Hilti 22 V-batterier kan oplades med den samme oplader og kan anvendes til at drive samtlige værktøjer i produktserien.

     
    Anbefalede artikler