<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Smukke akustikløsninger buldrer derudaf
annonce
Annonce

Smukke akustikløsninger buldrer derudaf

 

Bygherrer og arkitekter er i langt højere grad begyndt at indtænke akustisk dæmpning som en del af bygningens indre æstetik.

 

Tekst af Frank Ulstrup

 

På det nybyggede VUC i Rødovre er væggene smukt dekoreret med akustiklister i brandimprægneret LVL og birketræsfiner. Og visse steder stræber listerne ligefrem udad mod beskueren i et kunstnerisk, bølgeagtigt 3D-mønster.

 

Voksenuddannelsescenterets er et godt eksempel på en tendens, der for alvor er slået igennem de seneste år, siger Hans Michael Larsen, der er salgsdirektør i HC Profiler ApS.

 

- Der er i virkeligheden to tendenser, der gør sig gældende i øjeblikket. For det første er der generelt en meget større bevidsthed om akustikkens betydning i forhold til det gode indeklima. Og for det andet er man i langt højere grad begyndt at indtænke akustikløsningerne som en del af rummets overordnede æstetik. Præcis, som den løsning, vi i samarbejde med H+ARKITEKTER leverede til VUC i Rødovre.

 

Ny erkendelse med kunstneriske muligheder

For HC Profiler ApS, der både fremstiller traditionel- og mere kunstnerisk akustikdæmpning, har den tendensen betydet en stigning i salget på 20 – 30%. Og af de mange paneler man producerer på fabrikken i Holbæk, er omkring 80% af mere æstetisk karakter.

 

Det større fokus på indeklimaet betyder også, at den akustisk regulering, ikke længere kun er et loftsfænomen. Den har for længst bredt sig til væggene.

 

- Man har indset, at dæmpningen for at være optimal, skal befinde sig i talefeltet – altså i den højde, hvor der tales i et rum. Det betyder, at den også skal være til stede på væggene, hvilket igen har gjort det muligt at gøre den til en del af rummets udsmykning, siger Hans Michael Larsen.

 

 

Trafiktårne og universiteter – med flot akustik

Han nævner, at HC Profiler i samarbejde med CUBO Arkitekter og kunstner Signe Guttormsen har leveret lignende løsninger til bl.a. Anegalleriet på Århus Universitet.

 

Her var ideen at lade akustikpanelerne afspejl de mønstre i murstenene, som C.F. Møllers tegnestue udstyrede den oprindelige bygning med.

 

Et andet eksempel er det 25 meter høje Trafiktårn i Fredericia, hvor specialtilpassede akustikvægge fra HC Profiler og Signe Guttormsen også bidrager til et godt arbejdsmiljø.

 

Og sådan kunne Hans Michael Larsen i virkeligheden blive ved med at levere eksempler på de paneler, som virksomheden har leret indenfor de seneste fem år. Og intet tyder på, at direktøren og hans 15 medarbejdere kommer til at kede sig i fremtiden.

 

Trods masser af igangværende renoveringer er der nemlig en hel del at tage fat på i den eksisterende bygningsmasse.

 

Læs om de skræddersyede akustikvægge, som HC Profiler har leveret til trafiktårnet i Fredericia

 

 

Klar til at hjælpe elever med hovedpine

- Så sent som i går hørte jeg et indslag i radioen om skoleelever, der fik hovedpine, og som havde svært ved at koncentrere sig. Pointen var, at akustikken i klasseværelserne på den aktuelle skole lod meget tilbage at ønske. Og sådan ser det faktisk ud en hel del steder, siger Hans Michael Larsen, der på trods af en godt fyldt ordrebog er parat til at tage fat.

 

- Vi er i den gunstige position, at vi med salg og produktion i eget hus er meget fleksible. Dertil kommer, at vi er FSC-certificeret, og dermed kun benytter træ fra skove, hvor der ikke fældes mere, end skoven kan reproducere. Begge dele er parameter, der kommer mere og mere fokus på, siger Hans Michael Larsen.