<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1
Annonce

Ovenlyskompagniet: Ovenlys på forkant med udviklingen

  • Tag og Facade
  • Materialer og Løsninger
  • 2015-11-11
  • | Af Rune H Jensen
  • Kundeorienterede, energirigtige løsnninger og innovation er filosofien bag Ovenlyskompagniet, der forhandler ovenlys, glastage og brandventilation.

    En bæredygtige og grøn innovation er således både et centralt fokusområde og en kernedel af selve produktudviklingsfilosofien for virksomheden. Michael S. Saunte, direktør for Ovenlyskompagniet:

     

    - Det handler om hele tiden at være på forkant med udviklingen, lovgivningen og ikke mindst markedets behov. Især hvad angår det energirigtige og bæredygtige skal vi hele tiden være med og gerne foran, så vi til enhver tid kan leve op til kundernes ønsker og lovgivningens krav.

     

    En markedsorienteret filosofi

    Ovenlyskompagniet samarbejder med en af Europas førende ovenlysproducenter, Lamilux. Den familieejede tyske virksomhed er efter over 100 års aktiviteter på markedet fortsat kendt for sine korte kommandoveje og tilpasningsevne til det enkelte marked, herunder også det danske.

     

    Lamilux arbejder efter et såkaldt Customer Innovation-system, et princip med den udtalte filosofi at følge kundernes og markedets behov i forhold til fx innovation, bæredygtige løsninger og EPD-certificering (Environmental Product Declaration-certificering, red.) på alle produkter. Ovenlyskompagniet forhandler ligeledes også Lamilux-produkter, der er velegnede og certificerede i klasse A til passivhus-byggeri.

     

    - Det gælder om at sætte retningen, lytte til kunden, undgå kompromisser og aldrig at gå efter laveste fællesnævner – såsom fx fuldstændigt at undgå kuldebroer og komme helt ned i lavenergiløsninger. Når produkterne har EPD- og øvrige miljø-certificeringer, kan de glide direkte ind i f.eks. DNGB-, BREEAM- og LEED-certificerede byggerier, såfremt de ellers lever op til kundernes og lovgivningens krav til æstetik og sikkerhed, siger Michael S. Saunte.

     

    Han fremhæver som eksempel, at lækkert design, sikkerhed og krav til bl.a. isolering selvsagt også må være i top på ovenlysprodukterne, hvis et byggeprojekt eller en renovering i forvejen omfatter god isolering, energivenlighed og 3-lags glas.

     



    Ovenlys med adgang til tagterrasser

    Ovenlyskompagniet har rettet fokus mod ovenlys med tagadgang til tagterrasser og lignende, hvilket er et spin-off af det mere traditionelle ovenlysprodukt.

     

    - Fremfor trappetårne eller andre ældre løsninger er der i dag et ønske om en smart og funktionel adgang til taget til fx penthouse-lejligheder via ovenlys, som ligger relativt fladt og som kan åbnes op og tilgås via et trappeforløb, fortæller Michael S. Saunte.

     

    Her er et æstetisk design og tidssvarende sikkerhed et must, og det er overvejende ovenlys med glasløsninger, der finder anvendelse pga. glassets bedre isoleringsevne og produktets høje tæthedsgrad. Igen handler det hos Ovenlyskompagniet om en filosofi, der følger kunden og markedets krav.

     

    Brandventilation i glasplanlys

    Et andet fokusområde i tråd med virksomhedens filosofi er de nye brandventilationsløsninger. I dag anvender man typisk akrylkupler og tilsvarende plastprodukter til brandventilation, men det er i dag et forældet produkt i forhold til de nyeste krav til energitab og tæthedsprøvning ifølge Michael S. Saunte:

     

    - Derfor har Lamilux udviklet en serie af glasplanlys med brandventilation. Det er en meget velisolerende, tæt og sikker løsning med en lang levetid til det moderne byggeri.

     

    Igen er det ifølge Ovenlyskompagniets markedsorienterede filosofi altafgørende at følge kundernes behov og imødegå kravene til fremtidens energiløsninger. Og Ovenlyskompagniet sætter i forlængelse heraf en ære i at skille sig ud på serviceområdet og følge produktet og kunden helt til dørs fra den spæde idé til det færdige projekt.

     
    Anbefalede artikler