logo

Øland: Vækst er efterhånden blevet et problem for branchen

 

Ventilationsvirksomheden Øland oplever i disse år stor vækst og efterspørgsel, og kan ligesom resten af byggebranche nikke genkendende til et massivt boom. Men for mange virksomheder er den øgede vækst også forbundet med stor fare, da konsekvensen af det økonomiske opsving er manglende hænder. Lige nu må direktøren hos Øland derfor sige nej til ordrer.

 

Det sidste halve år har der været stor vækst og høj efterspørgsel i byggebranchen, og det har Carsten Madsen, direktør i Øland, kunne mærke på en måde, han ikke havde forventet. Han er nemlig tæt på ikke længere at kunne skaffe de manglende hænder, han har brug for til at dække de mange opgaver, og det bekymrer ham.

 

 Og Carsten Madsen er ikke alene om denne bekymring. Flere andre byggevirksomheder deler samme oplevelse, og senest har Dansk Arbejdsgiverforening medgivet, at tendensen gør sig gældende i hele branchen, og at udviklingen går i den retning.

 

- Vi har været nødt til at trykke på pause i ordrebogen, og det er til trods for, at vi kører i treholdsskift og har udvidet alle vores produktionsbånd. Vi har jo ikke lyst til at sige nej til ordrer, for vi risikerer at få et nej fra kunderne næste gang. Men hvis ventetiden bliver for lang, går kunderne i værste fald til udlandet i stedet, siger Carsten Madsen.

 

Carsten Madsen pointerer samtidig, at der rent faktisk er rigeligt med jobs i industrien, men at det for mange danskere stadig ikke giver mening at tage arbejde.

 

Læs mere om Ventilation

 

Ventilationsdirektør tror på større dansk beskæftigelse

De manglende hænder skyldes først og fremmest et blomstrende Østeuropa, hvor lande som Polen i disse år oplever gode tider og derfor ikke ser samme nødvendighed i at rejse ud af landet for at tjene penge. Det betyder, at de ressourcer, lande som Danmark har haft siden det sidste byggeopsving i starten af 00’erne, langsomt forsvinder. Men ifølge Carsten Madsen burde det ikke være et afgørende problem for den danske byggebranche.

 

- Jeg tror ikke nødvendigvis, det handler om at åbne en motorvej for de udenlandske arbejdere. Der er masser af danske hænders at gøre godt med, og vi har også rigtig mange ufaglærte, der sagtens kunne tage fra i vores produktion i Aabenraa. Men det er desværre også her, at problemet ligger. De ufaglærte søger nemlig ikke. Det skyldes hele vores system, og der er for mange, der ikke mener, det kan betale sig at arbejde. Så det er på Christiansborg, den skal fikses, forklarer Carsten Madsen.

 

Ved at gøre arbejdsmarkedet mere attraktivt for de arbejdsløse, håber Carsten Madsen, at flere ufaglærte og arbejdsløse vil søge hos ventilationsvirksomheden og i byggebranchen generelt.

Ønsker du fremadrettet at modtage nye historier fra Bygge og Anlægsbranchen.
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev her:

test



Email

*Nyhedsbrevet indeholder historier fra vores redaktion, brancheorganisationer og annoncører.

Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555