<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_20190429_113113
Annonce

OBH: Forarbejdet kan betale sig, så byggeriet ikke forsinkes

  • Byggeriets udvikling
  • Renovering
  • Den effektive byggeproces
  • Indeklima
  • 2022-10-24
  • | Af Anne-Sophie Rømer Thostrup

    Når man laver en grundig inspicering af en bygning, inden den renoveres, undgår man uventede fund, som kan trække byggeprocessen i langdrag, siger Hector Villagra Diaz, som er specialist hos OBH Rådgivende Ingeniører i afdelingen Miljø og Sundhed.

    Hos OBH har de mange års erfaring med at rådgive i forbindelse med renovering af både boliger, erhvervsbygninger og institutioner, og spøger man Hector Villagra Diaz, som er specialist i biologiske og kemiske problemer i byggeriet, kan det godt betale sig at lave en grundig udredning af den pågældende bygning, inden den skal renoveres.

    HectorHector Villagra Diaz

     

    - Når man f.eks. kaster sig ud i at skifte en tagkonstruktion, skal man gerne have lavet en grundig undersøgelse af spær samt af bjælker og remme i ydermuren på forhånd – måske er der trænedbrydende insekter og svampe i konstruktionen, som man skal have styr på, inden man går i gang med at skifte taget, siger han.

     

    Har bygningen ikke fået et sundhedstjek på forhånd, risikerer man nemlig at byggeriet trækker ud, og det kan blive dyrt.

     

    - Jeg har oplevet, at man skulle udskifte et stort tag på en ejendom, hvor håndværkerne pludselig fandt insekthuller i spærene, som simpelthen smuldrede, så de ikke kunne få skruerne til at tage fat. De var blevet angrebet af husbuk, som er et meget destruktivt insekt, og byggeriet endte med at blive forsinket i 4-6 måneder, siger Hector Villagra Diaz.

     

    Når man for eksempel finder insektangreb, skal man udtage prøver, som skal sendes til laboratorie, man skal vente på svar og det forsikringsmæssige skal på plads. Imens går byggeriet i stå, håndværkerne må forlade byggepladsen, økonomien skal revurderes og tidsplanen skal justeres til det nye behov. Det er dyrt.

     

    OBH_Laboratorie
    GUL Tømmersvamp - rådskade
    P8090108
     
     



    - Havde man været opmærksom på det fra starten, kunne man have fået det med i tilbuddet og fået styr på det forsikringsmæssige, inden man startede byggeriet, siger han.

     

     

    Hos OBH har de deres eget laboratorie, som de bruger til at analysere de prøver, de tager i forbindelse med undersøgelser i byggerier.

     

    - Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde omkring de kemiske og biologiske undersøgelser. Og vi går meget op i at indsamle viden og få en grundig forståelse for materialerne og konstruktionen i bygningen, så vi kan kortlægge de skader, der skal udbedres og anbefale de rigtige løsninger, fortæller Hector Villagra Diaz.

     

    _K9A3433
    DSCF0251
    DSCN6153
     
     

    Den bedste løsning i situationen

    Ofte er der flere forskellige løsninger, når det kommer til at renovere og udbedre skader, så det handler om at finde den, der passer bedst ud fra en helhedsbetragtning. OBH har for eksempel hjulpet en virksomhed, som havde været udsat for en stor vandskade, som resulterede i skimmelsvamp.

     

    - Normalt havde vi udskiftet alle konstruktioner, der var ramt af skimmelsvampen, men her var der større dele af væggene, som ikke kunne fjernes, da de stod i rum med store kritiske servere og tekniske anlæg, på størrelse med huse, som vi ikke lige kunne flytte, og som virksomheden ikke kunne sætte ud af drift, fortæller Hector Villagra Diaz

     

    Derfor kom de i stedet skimmelsvampen til livs ved at forsegle overfladen på de konstruktioner, hvor skimmelsvampen ikke kunne fjernes og hvor væggene ikke kunne rives ned. 

     

    - Ved afsluttende kvalitetssikring viste vores prøver, at forseglingen fungerede, og at indeklimaet var acceptabelt efter udbedringen, så i dette tilfælde var det den bedste løsning, siger han.

     

     

    Fredede bygninger

    Når det kommer til fredede bygninger bliver Hector Villagra Diaz og hans team for alvor sat på arbejde. Her skal man ofte gå ekstra langt for at bevare de oprindelige materialer. Mange gamle ejendomme er bygget af en kvalitet tømmer, som man ikke længere kan få fat i.

     

    - Hvis man for eksempel skifter et spær eller en bjælke i tagkonstruktionen på en flere 100 år gammel kirke, så skal man huske, at de aldrig vil være lige så stærke som de oprindelige, og det skal man naturligvis tage højde for. Derfor er det vigtigt, at man bevarer de oprindelige materialer, når det er muligt og giver mening, siger han.

    Tagkonstruktion_KirkeTagkonstruktion i kirke

     

    Viden og grundighed er vigtigt hos OBH, og de har et indgående kendskab til materialer, og til hvordan biologien påvirker dem over tid. I OBH’s afdeling for Miljø og Sundhed giver de sig god tid til undersøgelserne. I modsætning til andre produkter, som tilstandsrapporter af hele ejendomme, har rådgiverne hos OBH mulighed for at fordybe sig i enkelte konstruktioner og problemstillinger. Herunder også i områder, som ikke umiddelbart er tilgængelige.

     

    - Vi bruger den tid, som er nødvendig for at kortlægge problemet og udarbejde de udbedringer, der skal laves. Det er bare så ærgerligt at opdage, at der er skimmelsvamp i vægge, skunkrum eller spidsloft, fordi man har valgt den forkerte efterisoleringsløsning, når man lige har sat de sidste tagsten på plads, og det hele står flot, siger Hector Villagra Diaz.

     

    Anbefalede artikler