Ny konsulenttjeneste skal forbedre arbejdsmiljøet - kultur og adfærd er i fokus

Der er gennem de sidste tre årtier sket en holdningsændring til arbejdsmiljø og sikkerhed på de danske byggepladser. Det har bl.a. betydet, at antallet af dødsulykker er faldet fra 20 i 2005 til 7 sidste år.

Til gengæld er det samlede antal ulykker, der medfører mere end én dags sygefravær næsten det samme, som det var for 30 år siden. Så der er stadig plads til forbedring.

Og det er på den baggrund, det seneste initiativ fra BFA Bygge og Anlæg, skal ses, siger chef for Arbejdsmiljø Byggeri i Dansk Industri, Mette Møller Nielsen:

- Hele branchen kan med rette være stolte af, at dødsulykkerne er reduceret så betragteligt, som tilfældet er. Men vi skal have antallet af andre ulykker ned også, og her mener vi, at der er brug for fokus på adfærds- og kulturændringer, siger hun og pointerer, at der er tale om gratis hjælp til selvhjælp, der udover ulykker også fokuserer på nedslidning og farlig kemi.

Langsigtet udvikling

Ønsker man at gøre brug af BFA Bygge & Anlæg konsulenttjeneste retter man ganske enkelt henvendelse, og får derefter besøg af konsulenterne enten på byggepladsen eller hjemme i virksomheden.

Konsulenterne tager udgangspunkt virksomhedens drift, og danner sig et indtryk af bl.a. opgaver og opgavefordeling samt ønsker om fremtidigt arbejdsmiljø. Ud fra det finder man i fællesskab frem til én eller flere arbejdsmiljø-aktiviteter, som virksomheden skal arbejde med, og som man senere evaluerer på.

- Til forskel fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus, der vejleder om konkrete, praktiske problemer, sigter den nye konsulenttjeneste længere ud i fremtiden – og altså særligt på adfærd og kultur.

- Det centrale spørgsmål er derfor, hvor virksomheden gerne vil være om f.eks. fem år, og hvordan de ønskede forandringer kan tænkes hele vejen rundt i virksomheden, siger Mette Møller Nielsen og tilføjer, at BFA Bygge & Anlæg konsulenttjeneste er for alle branchens virksomheder, uanset om de er medlem af DI eller ej.

Ambitiøst men realistisk

Det sidste hænger sammen med, at konsulenttjenesten er finansieret over finansloven, og at der desuden er sat nye reduktionsmål frem mod 2030. Det betyder helt konkret, at antallet af alle ulykker skal reduceres med 20%, mens muskel/skelet-relaterede belastninger samt kemiske belastninger, skal ned med 15%.

Mette Møller Nielsen erkender gerne, at målene er ambitiøse, men de er ikke urealistiske, siger hun:

- Byggeriets Arbejdsmiljøbus er fra 2008, og har været en kæmpe succes. Da vi etablerede ordningen, regnede vi med, at vi selv skulle være opsøgende i forhold til halvdelen af de virksomheder, vi besøgte. Men i dag bliver vi faktisk rekvireret i 70% af tilfældene, siger hun og fortsætter:

- Det siger jo noget om, at der er en vilje og en interesse i at gøre noget, og det er selvfølgelig helt afgørende. I forbindelse med den nye konsulenttjeneste, trækker vi også på konsulenterne fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus, og har desuden ansat fire nye konsulenter. Samlet forventer vi at besøge op mod 700 virksomheder frem mod 2023, hvor konsulenttjenesten ophører.

Holdningsændring på vej

Men der er også andre forhold, der giver grund til optimisme.

Et af dem er, at der f.eks. sker færre ulykker på byggepladserne i Sverige, end der gør i Danmark. Faktisk er forskellen så stor at et dansk-svensk forskningsprojekt har analyseret svenskernes metoder og identificeret en række virkemidler og strategier, som man mener, bør overføres til Danmark (Se faktaboks nedenfor).

Og det handler bl.a. om holdning og adfærd, som den nye konsulenttjeneste også har i kikkerten:

- Det er generelt vanskeligt at sammenligne antallet af mindre alvorlige ulykker på tværs af landegrænser, da der f.eks. er forskellige kriterier for, hvornår en hændelse skal indrapporteres. Men når det er sagt, blev det allerede under byggeriet af Øresundsbroen meget klart, at svenskerne præsterede færre ulykker, end vi gjorde, siger Mette Møller Nielsen og fortsætter:

- Det lyder måske lidt som en stereotyp, men det, man talte om dengang var, at svenske håndværkere var meget mere autoritetstro. Når der f.eks. var adgang forbudt i et område, så holdt de sig væk. Sådan var det ikke altid med deres danske kolleger. De skulle nogle gange lige hen og se, hvad det var, de skulle holde sig væk fra, smiler Mette Møller Nielsen og understreger, at det ikke kun handler om den enkelte håndværkers adfærd:

- Det handler om alles adfærd – både bygherre, de projekterende, entreprenørerne og de ansattes. Hele branchen har rykket sig meget inden for de sidste 15 år, og med den interesse vi f.eks. ser for Byggeriets Arbejdsmiljøbus, er der et godt grundlag for, at den positive udvikling kan fortsætte, lyder det.