Nyt datacenter forener nyt og gammelt og respekt for teknik

 

Lauritz Knudsen, der med massevis af stikkontakter satte sit præg på danske hjem i et helt århundrede, ville sikkert være begejstret, hvis han så, hvordan det er gået med hans gamle fabriksanlæg i Ballerup.

 

Da produktionen af stikkontakter og andet installationsmateriel ophørte, blev bygningerne nemlig overtaget af en anden virksomhed, der var mindst ligeså fascineret af de teknologiske fremskridt, som han selv. 

 

Denne gang handlede det dog ikke om stikpropper, radiomodtagere og højtalere, som Lauritz Knudsen også udviklede, men om digital serverplads i store mængder og i regi af den europæiske datacenter-leverandør, Interxion.

 

Imidlertid er løsninger indenfor bl.a. cloud-computing i så rivende en udvikling, at det snart blev nødvendigt at udvide de eksisterende gulstensbygninger, der med deres savtakkede Sched-tag dækker et areal på 10.000 m2.

 

 

Data, køling og nødstrøm

Det var her Gottlieb Palu­dan Architects, der bl.a. har specialiseret sig i at tegne stationsbygninger, forsynings- og transportanlæg, kom ind i billedet.

 

Arkitekternes opgave indeholdt tre elementer.

 

Dels skulle de gamle fabriksbygninger indrettes med egentlige data­haller til it-anlæg, og dels skulle der tegnes en skal-bygning, der kunne huse bl.a. køleanlæg og nødstrømsgeneratorer. Endelig skulle sidstnævnte bygning forberedes for fremtidige udvidelser.

 

Af de tre dele var håndteringen af teknikken den største udfordring, fortæller arkitekt og afdelingschef i Gottlieb Palu­dan Architects, John Strandfelt.

 

- Så stor datakraft samlet på et sted, kræver enormt meget køling. Derfor blev vi i samarbejde med Cowi og Interxion enige om at den bedste løsning var at flytte det hele udenfor i en egentlig teknikgård.

 

En spændende udfordring

Teknikgården, der med tiden kan udvides til 120 x 14 x 8 meter er visse steder uden tag, og helt uden vinduer. Den var en spændende udfordring af flere grunde, forklarer John Strandfelt.

 

- Del er det jo en lidt sjov hybrid mellem en bygning og et kæmpestort reolsystem med skalsik­ring, perimeterkontrol og en effektiv støjdæmpning mod omgivelserne. Derud over skulle bygningen indgå i en harmoni med de eksisterende bygninger, der er fra 1940’erne.

 

Resultatet blev et præcist og uprætentiøst facadedesign, der med John Strandfelts ord er skabt i respekt for omgivelserne.

 

- Vi har haft to overordnede pejlemærker i arkitekturen. Det ene er Interxions ønske om at signalere kontrol, og at der er styr på tingene. Det andet er det, man kunne kalde en arkitektonisk fremtidssikring, siger han og peger på, at kommunerne tidligere var lidt ligeglade med arkitekturen, når det drejede sig om tekniske anlæg i byernes periferi.

 

- Det er man ikke længere, og det drejer sig selvfølgelig om, at byerne udvider sig, så det der engang var periferi pludselig bliver til en del af byen, smiler John Strandfelt og nævner, at man i samme forbindelse har haft et frugtbart samarbejde med Ballerup Kommune (?), der er den lokale myndighed.

 

 

Skal være tæt på teknikken

Og netop de mange krav, der stilles ved byggeri af store tekniske installationer, har virket som en ekstra motivationsfaktor, siger John Strandfelt.

 

- På en del arkitekter virker det sikkert frastødende, når der er et hav af specifikationer og krav og regler, der skal overholdes. Hos os har vi det egentlig lidt modsat, og ser de mange hensyn, der skal tages som en ekstra udfordring, der gør projektet endnu mere spændende.

 

- Men for at det skal lykkes, kræver det, at vi sætter os ind i teknikken, og desuden har et tæt samarbejde med de øvrige parter og rådgivere. Det har vi haft her, og derfor er vi også nået frem til et resultat, som vi er rigtigt glade for, lyder det.

 

Projektet er anden del af en etapevis udvidelse af Interxions faciliteter i Ballerup.