<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1
Annonce

Fuld damp på ukrudtsbekæmpelsen

  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Landskab
  • Anlæg
  • 2017-08-18
  • | Af Frank Ulstrup

    Står det til MS-Teknik er ukrudtsbekæmpelse ved hjælp af damp vejen frem. Det er både billigere, mere effektivt og miljøvenligt og frem for alt mindre risikabelt end brug af gas.

    Der er mindst én rigtig god grund til, at man mange steder bekæmper ukrudt ved bevaringsværdige bygninger med damp fremfor med gas: Man vil meget nødigt have, at kulturarven går op i flammer, og med damp er den risiko lig nul.

     

    Men det er bare én blandt mange fordele ved at bruge damp i krigen mod ukrudtet, siger Morten Svendsen, der er ejer af MS-Teknik i Kirke Såby. Her har man siden 2007 udviklet og solgt dampanlæg, der effektivt og ikke mindst sikkert fjerner de uønskede vækster.

     

    - Damp har den store fordel, at man kan bekæmp ukrudtet effektivt helt ind til bygninger, hække og brandbare installationer. Der er ingen brandfare og sortsvedne arealer, og der er heller ingen vandpjaskeri, siger han.

     

    Forventninger

    Dampanlæggene – eller dampgeneratorerne, som de også kaldes - fremstår, som et komplet modulopbygget system, og Morten Svendsen forventer, at de i de kommende år vil tiltrække sig større og større opmærksomhed. Ikke mindst fordi pesticider er ved at blive udfaset hos mange kommuner og anlægsgartnere, samtidig med at der jævnligt rapporteres om ulykker med gasbrændere. 

     

    - Vi har allerede solgt en del anlæg til b.la. Københavns, Roskilde og Furesø Kommune. Dertil kommer Hedeselskabet og en række større anlægsgartnere, ligesom vi ogsåhar nogle anlæg kørende i Skåne, siger han og fortsætter:

     

    - I takt med, at der bliver set mere og mere skævt til pesticider, og ulemperne ved gas kommer til at stå klart, tror jeg ikke, det er urealistisk, at hver tredje kommune indenfor overskuelig fremtid vil benytte sig af damp.

     

    Miljøvenligt og effektivt

    Rækken af ukrudtsdampere i MS-Tekniks Compact serie, passer da også perfekt til tidsåndens krav om miljøbevidsthed. Faktisk har den nyeste model, Compact 75, et vandforbrug på bare 75 liter i timen, mens det gennemsnitlige forbrug af biodiesel i samme tidsrum er 4,5 liter. Trods det beskedne forbrug kan damperen behandle helt op til 17.000 m2 på en normal arbejdsdag.

     

    Morten Svendsen fortæller, at anlægget typisk vil være monteret i et trepunkts-ophæng på enten en traditionel- eller en knækstyret traktor, men at det også kan placeres på en trailer eller en ladbil.

     

    Selve anlægget vil typisk blive leveret med en kundetilpasset frontmonteret skærm på 120 cm i bredden og med hydraulisk sideforskydning. Dertil hører håndskærme på op til 80 cm i bredden og med helt op til 60 meter slange, der gør det muligt at bekæmpe ukrudt på selv svært tilgængelige steder.

     

    Demonstrere mini-damper

    Have og Landskabsmessen i Slagelse fra 30. august til 1. september, har Morten Svendsen bl.a. tænkt sig at demonstrere et lille dampanlæg, Compact 25, der er velegnet til f.eks. kirkegårde og boligselskaber.

     

    Anlægget bruger kun 25 liter vand i timen, og er udstyret med en 200 liter vandtank, som dermed gør det muligt at køre det meste af en normal arbejdsdag.

     

    Desuden vil den nyeste version af Compact 75, der blev introduceret i 2017, være at se på messen. Morten Svendsen har netop leveret et eksemplar med en dobbelt skærm på 2 x 60 cm og dobbelt hydraulisk sideforskydning med en rækkevidde på 3,2 m til Bornholms Regionskommune.

     

    Betjenes af hvem som helst

    Med til historien hører også, at damperen kan betjenes og af stort set hvem som helst. For at betjene en dampgeneratoren er det nemlig ikke nødvendigt med et kursus i ”varmt arbejde”.

     

    Og selve arbejdsgangen kræver heller ikke særligt meget øvelse, siger Morten Svendsen.

     

    - Med gasbrænder, skal fremkørsels hastigheden nøje tilpasses ukrudtsmængden. Hvis man svider planterne helt ned, skyder de igen med det samme. Det er ligesom når landmændene brænder frøgræsmarkerne af, og de så en uge senere er grønne igen. Damp kan man derimod ikke give for meget af, jo mere jo bedre, da planterne vil blive kogt ihjel, siger Morten Svendsen og henviser til undersøgelser, der viser, at bekæmpelse med damp faktisk mindsker ukrudtstrykket år for år.

     

    En anden ting, som Morten Svendsen ofte får positive tilbagemeldinger på, er den skarpe afgrænsning mellem behandlede og ubehandlede arealer, som det er muligt at lave med en damper.

     

    - Randeffekten er på maksimalt en centimeter og dermed knivskarp sammenlignet med en gasbrænder, hvor tørt græs ofte begynder at brænde og efterlader svedne tunger i 30 – 40 centimeters længde.

     

    Bekæmper andet end ukrudt

    Det er også den skarpe afgrænsning mellem behandlede og ubehandlede områder der gør, at damperen faktisk kan anvendes til en hel del andre formål end ukrudtsbekæmpelse.

     

    - Vi ser anlæggene anvendt til alt fra nedtagning af klistermærker og plakater til bekæmpelse af algebelægninger og flisepest. Enkelte har også eksperimenteret med svampebekæmpelse på kunstgræs, smiler Morten Svendsen, der gennem 25 år som maskiningeniør har arbejdet med damp, både til ukrudtsbekæmpelse og i store industrianlæg.

     

    Hvis det står til ham er gasbrændernes dominans på markedet for pesticidfri ukrudtsbekæmpelse snart forbi.

     

    - Gasbrændere har tidligere været det billigste alternativ, men nu er der efterhånden kommet så mange sikkerhedsforanstaltninger, at de ligger i samme prisleje som dampgeneratorerne. Når man dertil lægger dampernes lave driftsomkostninger og miljømæssige fordele, så tror jeg, de vil overtage en relativt stor del af markedet i løbet af ganske få år.

     
    Anbefalede artikler