<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Banebrydende fleksibilitet og styrke
annonce
Annonce

Banebrydende fleksibilitet og styrke

De tyske kemikere og ingeniører hos Dr. Schutz har formået at sammensætte det helt nyskabende fleksible Conteco Beton. Med en uovertruffen styrke og fleksibilitet vil dette materiale især hjælpe med til at beskytte og beklæde gulve, vægge, inventar, og lignende.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

Dr. Schutz har formået at skabe et banebrydende materiale, der gør det muligt at give enhver overflade en uovertruffen styrke. Conteco er en fleksibel beton, som kan påføres med spartel, malerrulle eller sprøjtedysse. Således er det ikke alene hurtigt, men også simpelt at etablere et ganske tyndt lag af den fleksible beton, der sørger for en hidtil uset styrke.

 

Nye muligheder for renovering – med en stærk bæredygtig løsning

Den fleksible betons egenskaber kommer især til at markere sig i forhold til renoveringsprojekter. For eksempel kan nedslidte linoleumsgulve få nyt liv ved etablering af fleksibel beton ovenpå linoleumsgulvet, uden at ændre på funktion og egenskaber. Derimod vil gulvet få et helt nyt liv og opnå samme styrke som et almindeligt betongulv, samtidigt med at overfladebehandlingen, sørger for at alt fra rødvin til stærk syre ikke kan sætte aftryk på gulvet. Det vil derfor være et mere langsigtet og økonomisk rentabelt alternativ, fremfor en total gulvudskiftning. Dermed optimeres genbrug samt de miljømæssige aspekter i forhold til udskiftning af overflader.

 

Læs mere om Beton

 

Alle muligheder er til stede

Conteco er udviklet med henblik på, at forbrugeren frit skal kunne vælge, hvordan det skal bruges og se ud. Derfor kan Conteco skabe netop det udtryk som man ønsker på sin beton overflade. Hvis man ønsker et ensartet farve udtryk kan alle NCS og RAL farver tilvælges. Da produktet også er i den sidste fase af at blive MK godkendt, vil det også i fremtiden kunne benyttes i vådrum. Dette vil kunne forhindre risikoen for ubelejlige og omkostningsfulde fugtskader, samt give en væsentlig reducering i de økonomiske omkostninger til nyt badeværelse. Her kommer produktets alsidige brug igen ind i billedet. For selvom det er udviklet særligt til gulve, så kan det også bruges i et badeværelse til både vægge og loft. Etableringen vil blot tage to dage.

 

Revolutionerende styrke

Fra start til slut i udviklingsfasen har man gennemgået flere test for at sikre sig, at materialet levede op til de høje forventninger. TABOR testen viser entydigt, hvor stærkt gulvets styrke er. Kernen af gulvet med legeringen af fleksibel beton viste sig endda at være hele 200 gange stærkere i sammenligning med en god kvalitets epoxy.

 

Man har derved formået at skabe et materiale, der uanset omstændighederne vil kunne tilføre et gulv eller en anden given overflade, en hidtil uset styrke næsten uden nogen vedligeholdelse. Trods styrken, er det nemt og hurtigt at etablere, samtidigt med at forbrugeren har alle tilgængelige muligheder, i forhold til farvekombinationer og design.

 

Læs mere om Gulve og Belægninger

 

Fordele ved at arbejde med Conteco

Conteco er et nyt materiale, der vil få store konsekvenser for særligt den fremtidige gulvbelægning, både for almindelige forbrugere, det offentlige og det private erhvervsliv. Her er fire grunde til at vælge det fleksible Conteco beton:

 

  1. Conteco er op til 200 gange stærkere end et traditionelt højkvalitets epoxygulv. Kombineret med en uovertruffen overfladebehandling kan det tilmed tåle de fleste kemikalier og andre normalt uønskede elementer.
  2. Conteco er et materiale der kan benyttes i hele din bolig inklusivt vådrum
  3. Den fleksible beton påføres nemt og hurtigt, uden at man går på kompromis med betonens klassiske styrke.
  4. Med Conteco bliver det muligt at genbruge gamle gulve og give dem helt nyt liv. Det er både godt for miljøet, økonomisk rentabelt og resulterer i et af markedets stærkeste løsninger til gulv og væg. Dermed bidrages til et bedre indeklima i fremtidens erhverv og bolig.