<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1
Annonce

Dumperen kører mellem lergrave og teglværker

Dansk premiere på ny Bell B20E dumper til landevejskørsel

  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Byggepladsen
  • Anlæg
  • 2018-05-01

    Ler til teglværker er blandt de tunge læs hos J&K Kappel Entreprenørforretning.

    H.P. Entreprenørmaskiner A/S har leveret den første Bell B20E dumper på dansk jord til J&K Kappel i Ydby. Entreprenørvirksomheden ved Hurup Thy, der blev stiftet i 1942, har i mere end 50 år arbejdet for bl.a. Ydby og Helligsø Teglværker og kører hvert år over 50.-60.000 m3 ler til deres produktion. Den nye dumper er godkendt til en total lasteevne på 26 tons ved kørsel på landevej – og er derfor ideel til transporten mellem lergrave og teglværker.

     

    - Det har været vigtigt for vores valg, at vi kunne få nummerplader på, fortæller Per Kappel, som sammen med de 3 andre ejere Henrik Klavs og Janus deler efternavnet Kappel.

     

    – Samtidig opfylder dumperen vores krav til lasteevne og kørekomfort. Den er støjsvag, nem at køre og har en behagelig kabine, hvor man hurtigt vænner sig til at sidde til højre for midten.

     

    Ejer Per kappel J&K Kappel

     

     

    Hurtigere cyklus og lavere forbrug

    Infoskærmen på 10” viser foruden billedet fra bakkameraet alle fakta om dumperens drift, herunder vægten af det aktuelle læs – samt Fleetmatic systemets registrering af dagens produktion, antal tip, tons m.v., når der skal laves opgørelse om aftenen.

     

    Bell B20E er en 6x6 dumper, der har 214 HK Mercedes-Benz motor med turbolader og intercooler. Den kan som nævnt synes til vejtransport og leveres med både standard - og flotation dæk. Egenvægt og nyttelast er hhv. 15,2 og 18,0 tons.

     

    Bell dumpere er kendt for deres effektivitet, hvor læssene håndteres med en hurtigere cyklus og et lavere brændstofforbrug end andre dumpere på markedet.

     

    Dumperen kan i øvrigt opleves på H.P. Entreprenørmaskiners stand på E&H messen den 14.-16. juni.

     

     

    Bell B20E må anvendes til landevejskørsel

     

     
    Anbefalede artikler