<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
2
Annonce

Simone Olsen er i lære ved Arkil A/S og Andreas Creutzberg er i lære ved C.G. Jensen. De får her sparring af deres lærer Dennis Christensen på EUC Sjælland.

Bygnings- og anlægsstruktører er i høj kurs

  • Byggeriets udvikling
  • Uddannelse og Rekruttering
  • 2022-05-23
  • Kloge hænder er efterspurgte kompetencer på fremtidens jobmarked, og her er særligt bygnings- og anlægsstruktører i høj kurs. EUC Sjælland oplever en stigende interesse for faget, der byder på både god løn og næsten jobgaranti.

    Der er brug for mange kloge hænder i bygge- og anlægsbranchen, og uddannelserne rummer en sikker og god fremtid, hvor man kan være med til at gøre en forskel.

     

    Vidste du, at både bygnings- og anlægsstruktører er med til at skabe forbindelser både mellem mennesker og geografiske regioner? De er nemlig med til at bygge Danmarks veje, broer og bygninger. 

    1Mikkel Bo Willestofte, bygningskonstruktør på EUC sjælland i lære ved LM Byg A/S


    Hvad er en struktør?

    Struktøruddannelsen på EUC Sjælland er en uddannelse med rigtig mange jobmuligheder. Der er to slags struktører. Anlægsstruktører og bygningsstruktører. Som anlægsstruktør laver du mange typer af opgaver. Det kan være at etablere fortove, pladser og cykelstianlæg, betonbelægninger, bygge veje og jernbaner eller udføre alt arbejde med etablering af kloak og forsyningsledninger.

     

    Som bygningsstruktør arbejder du med byggeri over jorden. Du bygger broer, tunneler, skoler, fabrikker, havne, boliger og meget mere. Du er med i byggeriets indledende fase og bygger det, man kan sige er bygningens skelet. Du arbejder med beton, træ, stål, glas, jern og plast. 

     

    Det er et arbejde i den friske luft og med gode kollegaer.




    - Jeg havde ikke hørt om faget før på brobygning i 8. klasse, så gik jeg ind på nettet og læste om det og tænkte, at det er lige noget for mig. Som bygningsstruktør får du lov til at bygge noget, der står i mange år, noget du kan se. Du får lov til at bruge hænderne og din styrke. Du kan se det færdige resultat, og der sker noget nyt hver dag. Der er en stolthed ved det, og så kan jeg, når jeg engang får børn også vise dem, hvad jeg har været med til at bygge. Når jeg er færdig med min uddannelse, vil jeg gerne være i marken, og når jeg har erfaringen er min drøm at blive bygge- eller projektleder.

     

     

    Mikkel Bo Willestofte, 17 år, bygningsstruktør på EUC Sjælland og i lære ved LM Byg A/S.







    Godt håndværk handler om godt samarbejde

    Det er makkerparret bygningsstruktørerne Simone Olsen og Andreas Creutzberg, der er under uddannelse på EUC Sjælland enige om. De arbejder nemlig side om side i lange perioder for at øve sig til fingerspidserne på deres fag. I år deltog de i DM i Skills, der er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, hvor man inden for de forskellige fag dyster om at blive landets bedste.

     

    - Vi er et perfekt makkerpar. Andreas har overblikket og kan hurtigt danne sig et helhedsindtryk, og jeg er meget detaljeorienteret og perfektionist med de mindste ting, fortæller Simone.

     

    Andreas glæder sig også over samarbejdet med Simone:

     

    - Det gode ved vores samarbejdet er, at vi ikke er uenige om noget som helst, og vi er ikke bange for at stole på hinanden. Har Simone en anden mening, er jeg frisk på at sige ok, vi gør det på din måde, og andre gange bliver det på min måde, siger Andreas. 

     

    Uddannelseskonsulent ved Byggeriets Uddannelser, John Hvass, fortæller også, hvor vigtigt samarbejdet i branchen er:

     

    - Bygnings- og anlægsstruktører arbejder i sjak, for man har brug for hinanden til at bygge godt og er derfor voldsomt afhængige af hinanden. Der er mange forskellige firmaer i branchen, så man kan finde lige det sted, hvor man føler, man passer allerbedst ind med kollegaerne.



    3 Andreas Creutzberg er i lære ved CG Jensen og Simone Olsen er i lære ved Arkil A/S, Foto af Kirstine Fryd

    God løn og måske en iværksætter i maven?

    Uddannelsen tager cirka fire et halvt år, hvoraf størstedelen af tiden er en vekselvirkning mellem praktik og skoleforløb. Det betyder at fra den dag, du får en læreplads, får du løn.

     

    - Der er en god løn fra den første dag, du får en uddannelsesaftale, for det er en branche, der betaler godt. Og med et svendebrev i hånden er du eftertragtet arbejdskraft. Faget er godt lønnet på niveau med godt betalte håndværkere, fortæller John Hvass uddannelseskonsulent ved Byggeriets Uddannelser.

     

    Har du en iværksætter i maven, så er mulighederne også store:

     

    - Det er nemt at starte op selv, og det kræver ikke de store investeringer at komme i gang med din egen virksomhed. Et svendebrev i den sammenhæng er virkelig godt, for så har du indsigt i alle de opgaver, din virksomhed kan løse i f.eks. den private sektor. Mange private skal i dag have løst opgaver, siger John Hvass.

     

    Store jobmuligheder både i Danmark og internationalt

    Femern Bælt-forbindelsen, der etableres mellem Danmark og Tyskland, er Danmarkshistorien største bygge- og anlægslægsprojekt. Netop her er der allerede, og kommer der til at være en meget stor efterspørgsel på både anlægs- og bygningsstruktører. 

     

    - Der er rigtig mange fremtidige arbejdspladser ved Femern-projektet. Der er også et utal af arbejdsopgaver i Europa, så man kan rejse ud i verden. Et svendebrev fra Danmark er nemlig altid godt i udlandet. Og herhjemme er der jobs i hele landet. Så for dem der kan deres fag, og er villig til at give den en skalle, er der uanede muligheder for at få både lærepladser og jobs, slutter John Hvass.

     

     

    Anbefalede artikler