<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
pexels-engin-akyurt-11116153 (1)

Biodiesel er genvejen til den grønne omstilling

  • Byggeriets udvikling
  • Den effektive byggeproces
  • Målbar bæredygtighed
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2022-05-23
  • | Af Tim Panduro

    HVO-brændstof kan sikre den grønne omstilling, indtil alle entreprenørmaskiner er blevet elektrificerede – det kræver dog løsninger på en række praktiske problemer og vilje fra offentlige bygherrer, pointerer formand for materielsektionen i DI Stine Egsgaard.

    Stine_Enggård_100Stine Enggård, formand for materielsektionen

    Den grønne omstilling i entreprenørbranchen er en tung proces. De tunge maskiner kræver store mængder diesel, der bidrager til klimaforandringerne, og selv om elektriske entreprenørmaskiner vinder frem, mangler er stadig eldrevne alternativer til mange af de specielt de tungere opgaver.

    - Vi står på et sted, hvor der ikke findes alternative muligheder til de dieseldrevne maskiner, siger Stine Egsgaard. Hun er formand for materielsektionen i DI og har 20 års branchekendskab som direktør og bestyrelsesmedlem i flere virksomheder indenfor byggebranchen.

    Hun peger i stedet på en løsning, der som sådan ligger lige for, hvis den grønne omstilling skal gå hurtigere; HVO-brændstof, der umiddelbart kan hældes på alle dieselmaskiner, om som har et meget mindre co2-aftryk end klassisk diesel.



     

    Brugt fritureolie

    HVO blev oprindeligt produceret af olier fra afgrøder, men har siden udviklet sig til at blive produceret af affaldsprodukter fra fødevare- og foderproduktion.

    - Ingen af os er interesserede i at bruge HVO af palmeolie, der er importeret fra for eksempel Indonesien. Der skal være en bæredygtighedsstandard, og der findes gode løsninger, der blandt andet er produceret af brugt fritureolie, siger hun.

    HVO-diesel er underlagt de samme afgifter som klassisk diesel, men da produktionsprisen er højere, bliver slutprisen det også. Stine Egsgaard tror ikke, at en afgiftssænkning vil være realistisk, men opfordrer i stedet offentlige bygherrer til at dække de ekstra udgifter.

    - På større projekter bliver udgiften kun to til fem procent højere, og hvis de offentlige bygherrer virkelig vil den grønne omstilling, skal de være parate til at tage den ekstra omkostning, siger Stine Egsgaard.



    Bør sikre adgang

    Adgangen til HVO-brændstof i Danmark kan dog være en hindring, for det er begrænset hvor mange tankanlæg, der findes. Stine Egsgaard mener dog, at offentlige bygherrer kunne involvere sig mere i at sikre det grønne brændstof på byggepladserne.

    - Man kunne forestille sig, at HVO blev en del af en bygherreleverance, hvor entreprenørerne stadig skulle betale, men til gengæld slap for logistikken i at skulle køre ud og tanke op, siger hun og påpeger de samme problematikker, når det handler om elektriske maskiner.

    - Lifte, arbejdsplatforme og entreprenørmaskiner på op til 2,5 ton el kan køre på el, og det giver både miljøfordele og mindre støj. Men det kræver, at der adgang til strøm fra bygherre, så hvis vi skal hurtigt i gang med udviklingen, er det vigtigt, at bygherrerne sørger for, at der er ladestandere. For det kræver meget tid for en gravemaskine at køre til og fra ladestandere andre steder, siger hun.

    - Samtidig kan den grønne omstilling blive sat yderligere i fart ved at kommunerne sørger for fælles udbudsregler med de samme krav, så entreprenørerne ved, hvad de skal forholde sig til.

    Bygge- og Anlægsavisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening om hvorvidt landsforeningen vil arbejde for mere ensartede udbudsregler og bedre adgang til og mere brug af HVO-brændstof på offentlige bygge- og anlægsprojekter.
    Anbefalede artikler