<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1

Opel: Fokus på komforten

  • Varevogne og Transport
  • Byggepladsen
  • Test af værktøj, varevogne og udstyr
  • 2016-05-20
  • | Tekst af Nils Stinus Gärtner

    Opels nye Vivaro har enkeltsæde til både fører og passagerer, hvilket er et eksempel på et af de elementer, der er med til at give en god komfort i varevognen.

     

     

    Opel Vivaro kommer med en kabine i et fornuftigt design og mange praktiske detaljer. Der er mange gode opbevaringsmuligheder, og modellen, Bygge- & Anlægsavisen har testet, er udrustet med en masse teknik.

     

    Vivaro har airconditioning, el-betjente ruder og sidespejle samt fjernbetjent centrallås som standard, og audiocenter er også inkluderet i modellen, vi har testet, hvilket selvfølgelig kan linkes til telefonen via bluetooth.

     

    Kabinen

    Modellen, vi testede, var udstyret med to enkeltsæder i kabinen begge med gode justerings-muligheder og armlæn. Denne løsning giver god plads og høj komfort i kabinen.

     

    Vivaroen har et multifunktionsrat hvorfra man kan betjene fartpilot og fartbegrænser samt betjening til audio-centret, kan er inden for rækkevidde, uden at man er nødt til at slippe rattet.

     

    Mikel Hans Dressler fra Mik´s Multibyg roser den praktiske og solide indretning af kabinen samt det komfortable førersæde, dog mener Mikel, at der er mulighed for forbedringer:

     

    - Desværre har man valgt et design af indretningen, som går igen i mange modeller på tværs af producenterne, nemlig at gearstangen er placeret lige vedsiden af knæet, hvilket nedsætter komforten en del.

     

    Lastrummet

    Lastrummet er praktisk og simpelt indrettet og de mange fastgøringsøjer gør det nemt at forankre lasten forsvarligt. Der er god belysning i lastrummet og bagdørene kan åbne helt op hvilket giver nem adgang ved af og på lastning, for eksempel med gaffeltruck.

     

    Mikel synes godt om at Vivaroen kommer med træbund og bagrude.

     

    Motor & Sikkerhed

    Modellen vi har testet kom med en 1,6 CDTI, 4 cylindret common-rail turbodieselmotor med partikelfilter og Start/Stop, hvilket giver en god køreoplevelse og med 140 hk (103kW) v. 3500 omdr./min. kan Vivaroen levere den kraft der skal til i de fleste situationer.

     

    Motorens egenskaber kombineret med den 6-trins manuel gearkasse giver en let og smidig kørsel i by, såvel som på motorvej. Modellen vi har testet, har et CO2-udslip ved blandet kørsel på 160 g/km garanteret af Opel.

     

    Viovaroen  kommer med en hel del sikkerhedsudstyr, her iblandt: ABS-bremser med EBA (Emergency Brake Assist), Traction Control, HSA – Hill Start Assist, blindvinkelspejl i solskærmen i passagersiden, EBD (Elektronisk fordeling af bremsekraften), frontairbag i førersiden, selestrammere, ESC (ESP).

     

    Tekniske specifikationer

    Standardudstyr 16” stålfælge, reservehjul i fuld størrelse, radio og CD med fjernbetjening fra rattet og bluetooth, USB, MP3 og WMA afspilning, el-ruder foran med one-touch funktion, skydedør i højre side uden rude, fjernbetjent centrallås, tonede ruder, el-sidespejle med varme, fuldt justérbart rat, 12 volt strømudtag på instrumentbord og i varerum, passagerbænk med plads til to personer, 6-vejs justerbart førersæde, krog til overtøj, læderrat med fartpilot, aircondition, regn- og lyssensor, indfarvede kofangere, parkeringssensor bag, LED kørelys, heldækkende hjulkapsler, tågeforlygter og Connect Black indtræk.

     

     

    Motor og gearkasse

    1,6 CDTI, 4 cylindret common-rail turbodieselmotor med partikelfilter og Start/Stop

    140 hk (103kW) v. 3500 omdr./min.

    340 Nm v. 1750 omdr./min.

    6-trins manuel gearkasse

     

    Rumindhold

    Varerum 5,2 m3

    Tank 80 l.

     

    Vægte

    Totalvægt                           2.980 kg

    Køreklar vægt                     1.835 kg (inkl. fører og 90 pct. brændstof)

    Nyttelast                             1.145 kg (ekskl. fører og 90. pct. brændstof)

    Påhængsvægt                     2.000 kg (bremset)

    Maks. akseltryk for             1.585 kg

    Maks. akseltryk bag1.650 kg

     

    Bygge- & Anlægsavisen har testet Opel Vivaro 1,6 CDTI - 140 hk BiTurbo Sportive i samarbejde med Mikel Hans Dresler fra Mik's Multibyg ApS.

     
    Anbefalede artikler