Procesoptimering igennem hele værdikæden med iTWO

schneider+schumacher Bau- und Projektmanagement GmbH bruger RIB’s iTWO platform til udbud og byggeprojekter.


Virksomheden, der har hovedkontor i Frankfurt am Main i Tyskland, arbejder med generel planlægning inden for byggeledelse og projektledelse og har nu overført al viden høstet på tidligere projekter til den nye software. Siden sidste år er nye opgaver konsekvent blevet gennemarbejdet ved hjælp af iTWO i planlægningsfaserne. Ca. 15 medarbejdere bruger aktivt RIB’s softwareplatform. Fremadrettet arbejder kontoret med modelbaserede processer.


Ledelsen hos schneider+schumacher har som målsætning systematisk at optimere projektplanlægningen for derved at accelerere den samlede proces. Ved at bruge graferne i iTWO-prisdatabasen kan konkurrerende bud f.eks. let sammenlignes, og dermed kan forskellene mellem buddene præsenteres tydeligt, som schneider+schumacher siger.


"Med iTWO har vi fundet en god løsning til vores daglige projektarbejde,"
forklarer Elmar Lorey, medlem af bestyrelsen for schneider+schumacher Bau- und Projektmanagement GmbH.


"Det er meget vigtigt for vores virksomhed at have et velstruktureret system til professionel byggeplanlægning. Med RIB iTWO kan vi hente standard servicespecifikationer og komponenter og bruge dem sammen med masterdata genereret af systemet på nye projekter. Det gør det muligt for os vedvarende at drage nytte af vores erfaringer fra tidligere projekter. Derudover producerer softwaren letforståelige mængdeberegninger og muliggør professionel administration af de indkomne tilbud. Da vi for tiden arbejder med BIM-modeller, er vi glade for med iTWO at have en løsning, der gør det muligt for os at etablere integrerede 5D BIM-arbejdsprocesser igennem hele værdikæden for fremtiden. "


schneider+schumacher har i mange år anvendt RIB’s softwareløsninger på udbudsområdet. Nu tager virksomheden de første skridt i retning af at arbejde med komplette BIM (Bygnings Informations Modellering) processer. 


Kilde: Verena Mikeleit, wohnbauwirtschaft.de