Ny renoveringsmetode slår igennem

Proline har siden 2008 tilbudt nye faldstammer uden udskiftning. Nu tager danskerne for alvor metoden til sig og efterspørger i stigende grad virksomhedens ekspertise.



Tekst af Pernille Christiansen

- Bare i år 2013 har vi udvidet vores mandskab fra to til ni personer, og udviklingen ser ud til at fortsætte, fortæller en entusiastisk Henrik Sørensen, Business Manager for Proline i Danmark.

Den øgede bemanding gør, at tre teknikkerhold med to mand på hver hold i dag kan rykke ud til renoveringsprojekter. Det er nødvendigt, for selvom det har taget sin tid at gøre sig bemærket på det danske marked, er der nu for alvor taget hul på reliningmetoden og alt fra privatpersoner til professionelle rådgivere vender begejstret tilbage efter mere.

Nye metoder
Med den stigende efterspørgsel har man også oplevet stigende krav til at udvikle og nytænke renoveringsarbejdet. Derfor er to nye tekniker stødt til: foruden relining tilbyder Proline nu også strømpeforing samt renovering af ventilationsskakte.

- Vi har netop færdiggjort et projekt på 403 lejligheder i Charlotteager i Hedehusene og startet et nyt op 150 lejligheder i Ibstrupparken i Gentofte. På vores projekt I Ibstrupparken kombinerede vi relining og strømpeforing. Samtidig går vi inden længe i gang med et testprojekt i renovering af ventilationsskakte, forklarer Henrik Sørensen.

Markedsledende inden for feltet
I dag begynder virksomhedens første renoveringsprojekter at bære frugt. Tilfredse kunder vender tilbage i håbet om at kunne tage Proline med på nye projekter, og rådgiverne beskriver nu nøje virksomhedens metoder i deres udbudsmateriale, fordi de ønsker at slå ned på fordelen ved netop Prolines måde at angribe renoveringsarbejdet på.

Og hvad skal denne udvikling så resultere i? Henrik Sørensen forklarer, at Proline allerede er markedsledende inden for renovering af faldstammer og ventilationsskakte, og at visionen for fremtiden derfor er at styrke denne position. Det sker ved hele tiden at videreudvikle metoder for derved fortsat at kunne tilbyde unikke løsninger.

- Som den eneste udbyder af relining med hele to forskellige løsninger at vælge imellem, tilbyder vi vores kunder en komplet service i de lande, hvor vi er repræsenteret, afslutter Henrik Sørensen.

Kontaktinformation

  • Proline Danmark ApS
  • Lunikvej 24, 2670 Greve, Høgevej 4, 7000 Fredericia
  • Tlf: 63 61 85 45
  • Web: https://proline-group.com/da
  • Email : info@proline-group.dk