CELF først med digital kopi af virkeligheden

Annonce

CELF først med digital kopi af virkeligheden

Den anerkendte og fremsynede erhvervsskole CELF har netop taget en ny it-løsning i brug, der skal forberede de studerende på den faglige virkelighed, de efter endt uddannelse møder rundt om på arbejdspladserne. CELF er den første danske uddannelsesinstitution, der introducerer E-Komplet-løsningen, der indledningsvist bliver en del af undervisningen for studerende på VVS-, energispecialist- og installationsteknikeruddannelsen.


Nykøbing Falster, d. 13. november 2017 – CELF har med introduktionen af den intelligente og brugervenlige E-Komplet-løsning taget et tigerspring over i den digitale verden, som flere og flere virksomheder arbejder i. Her er man i stor stil ved at gå væk fra gammeldags arbejdssedler, timesedler, materialebeskrivelser og håndskrevne kvalitetskontroller for i stedet at registrere arbejdsopgaver, timer, materialer, kvalitetsrapporter, billeder og fakturaer direkte på en tablet eller smartphone. Fordelen er bl.a., at løsningen sparer masser af tid, og at alle oplysninger om en arbejdsopgave ligger tilgængelige, blot man har adgang til nettet.


Derfor har CELF som den første uddannelsesinstitution herhjemme besluttet at uddanne de studerende på VVS-, energispecialist- og installationsteknikeruddannelserne i E-Komplet, så de får et indgående kendskab til den løsning, som flere og flere virksomheder er begyndt at bruge.

- Som uddannelsesinstitution er det vores pligt, men også vores ønske at klæde de studerende bedst muligt på til at møde virksomhederne. En af metoderne er at uddanne dem i en løsning som E-Komplet. Når erhvervslivet samtidig efterspørger elever, der har kendskab til den her type kvalitetssikringsværktøjer, er det helt naturligt for os at gøre den til en del af undervisningen. Den automatiserer mange ting og gør eleverne meget selvhjulpne, og derfor står de godt rustet, når de skal ud i virksomhederne. E-Komplet er fremtiden, og vi er glade for at være den første uddannelsesinstitution i landet, der kan tilbyde eleverne løsningen, siger Claus Pedersen, uddannelseschef på CELF (Center for Erhvervsrettede Uddannelser på Lolland Falster).

 


Også for lærerne er der fordele at hente i E-Komplet:
- Det hele ligger digitalt nu. Tidligere løste eleverne opgaver på papir og skrev alting i hånden, inklusive materialeforbrug, timer, opgavebeskrivelser og kvalitetskontrol. I E-Komplet er det hele samlet digitalt og utrolig nemt at gå til. Det sparer tid for hver rettet opgave, og det kan vi bruge på andre produktive ting. Eleverne kan endda generere fakturaer direkte i E-Komplet, når de er færdige med opgaverne, og de kan også se, hvor mange materialer de bruger. Det har gjort, at eleverne konkurrerer om at bruge færrest mulige materialer, og det er jo også noget, erhvervslivet sætter pris på, fortæller Christian Petersen, faglærer på CELF og selv uddannet VVS- og energimontør.

 


En af de store fordele i det daglige er, at app-udgaven af E-Komplet gør det muligt for eleverne at scanne alle de reservedele, de bruger på en opgave. Derfor slipper de for at skulle indtaste lange VVS-numre, og samtidig sikrer scanningen, at det er de rigtige reservedele, der bliver bestilt. Rundt om på de arbejdspladser, der allerede bruger E-Komplet, arbejder man på samme måde, og derfor kommer eleverne fra CELF ud med en viden, som er særdeles brugbar for kommende arbejdsgivere.   

- I E-Komplet er vi glade for, at en så anerkendt uddannelsesinstitution som CELF går forrest og introducerer løsningen til eleverne. Det er en fordel for både elever, lærere og kommende arbejdsgivere, og derfor forventer vi, at endnu flere skoler følger trop, kommenterer adm. direktør i E-Komplet Flemming Svanholm.

 


CELF har i første omgang indkørt E-Komplet på VVS-, energispecialist- og installationsteknikeruddannelsen, men forventer at koble andre brancher på senere.


For yderligere information, kontakt venligst:

Claus Pedersen, uddannelseschef, CELF, tlf. 54 88 88 96 / e-mail:

Christian Petersen, faglærer, CELF, tlf. 25 45 88 57/ e-mail:

Rebekka Hviid, marketingansvarlig, E-Komplet, tlf. 60 62 14 21 / e-mail:

Presseservice: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / e-mail:

Se også: www.celf.dk eller www.e-komplet.dk

 

Kontaktinformation
E-komplet A/S
Karlskogavej 12
9200 Aalborg SV
Tlf:70 70 27 86
Email:  
CELF-f-rst-med-digital-kopi-af-virkeligheden
Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555