Tang er guld

Annonce

Tang er guld

Byggematerialer i tang fra Advance Nonwoven er de første danske Cradle to Cradle certificerede produkter, som opnår GULD-certifikat.

 

Der skal meget til for at opnå et GULD-certifikat efter Cradle to Cradle standarden, men nu er det lykkedes for Advance Nonwoven A/S at opnå GULD både til isolering og tagmønning, der er produceret af dansk ålegræs. Ingen andre danske producenter eller andre producenter af isolering har opnået så flot en vurdering.

 

Tangisolering udsolgt på grund af stor efterspørgsel

Interessen for tang som byggemateriale har været overvældende, siden Advance Nonwoven for cirka et halvt år siden lancerede produktet. Advance Nonwoven har i en kort periode måttet melde udsolgt.

“Vi er positivt overraskede, og vi er i fuld gang med at udvide produktionen, så vi snart igen vil kunne imødekomme efterspørgslen,” siger Flemming Werk, direktør hos Advance Nonwoven.
Advance Nonwoven A/S har udviklet de to byggematerialer i samarbejde med Teknologisk Institut og Læsø Tangbank. Udviklingen er støttet af et program under Miljøstyrelsen, MUDP.

 

PLATIN for materialesundhed

Vugge til Vugge ApS har stået for Cradle to Cradle certificeringen. Tagmønningen fik GULD certifikat fra begyndelsen, men det tog lidt længere tid for isolering, fordi det skulle igennem en test for afgasning. Det kræves for produkter til indendørs brug.


Prøven blev bestået med topkarakter. Begge materialer har i kategorien materialesundhed fået PLATIN, som er det højst opnåelige. Det betyder, at produkterne er fuldstændig fri for skadelige stoffer.

 

Vurderet på fem parametre

Cradle to Cradle er den mest ambitiøse miljøcertificering i verden og meget anerkendt i byggebranchen og inden for cirkulær økonomi. Materialets bæredygtighed er vurderet og dokumenteret på fem forskellige parametre:

·      Det er lavet af et fornybart materiale og indeholder ingen skadelige stoffer

·      Det er 100% genanvendeligt til fremstilling af nye tangbats og kan dermed indgå i den cirkulære økonomi

·      Det bliver produceret ved hjælp af 100% vedvarende energi og lavt energiforbrug

·      Det genererer ikke spildevand

·      Det lever op til en række krav om social ansvarlighed

Dokumentationen kan bl.a. bruges til at opnå point ved bygningscertificeringer som fx DGNB og LEED.

 

Læs også: Ny designstrategi er vejen mod en cirkulær økonomi
 

Mange byggematerialer får Cradle to Cradle certificering

Tang er blot et ud af mange byggematerialer, som har dokumenteret bæredygtigheden med en Cradle to Cradle certificering, og flere er på vej. Vugge til Vugge ApS er det eneste nordiske firma ud af 15 på verdensplan, der er godkendt til at gennemføre en Cradle to Cradle produktcertificering. Certificeringen verificeres af det uafhængige, non-profit Cradle to Cradle Products Innovation Institute, som har hovedkontor i USA.


Se Advance Nonwovens tangprodukter i det internationale register for Cradle to Cradle certificerede produkter:

Isolering

Tagmønning
  
Vugge-til-Vugge

Vugge til Vugge

Vugge til Vugge ApS omstiller virksomheder til cirkulær økonomi og certificerer produkter efter Cradle to Cradle standarden. Målet er en ren, mangfoldig verden uden spild, hvor forbrug og produktion er til gavn for miljø og mennesker. For hver enkelt virksomhed er det samtidig god forretning.  Det er vores vision, at Cradle to Cradle vil spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, og at vi får hele Danmark med.

Kontaktinformation
Vugge til Vugge ApS
Ingolfs Allé 39
2300 København S
Tlf:+45 2428 9369
Email:  
Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555