Unik totalservice rydder op, gør rent, polerer og reparerer dit glas

Annonce

Unik totalservice rydder op, gør rent, polerer og reparerer dit glas

RVG Service vil levere totalservice med ét kontaktpunkt indenfor byggepladsservice, rengøring, vinduespolering og glasreparation. Målet er at gøre hverdagen lettere og billigere for byggefolket.

Tekst af Frank Ulstrup

Mens arbejdsgangene indenfor projektering, materialeleverancer og snart sagt alle andre opgaver på en moderne byggeplads er blevet optimeret, koordineret og atter optimeret gennem de seneste år, er det måske gået en smule mere trægt med den del, der handler om oprydning, rengøring og glasreparation.

Når det kommer til de afsluttende – men vigtige øvelser på byggepladsen – har mange forskellige aktører traditionelt været involveret, hvilket betyder, at projektlederen ofte bruger meget energi på at få rengøring, vinduespudsning og f.eks. glasreparationer koordineret.


Den gode nyhed

Den gode nyhed er, at det tidskrævende arbejde måske er ved at være fortid. 

Sådan lyder budskabet i hvert fald, hvis man spørger Linda Bielefeldt, fra det nystartede RVG Service.

Her er tre virksomheder gået sammen for at kunne tilbyde en samlet ekspertise inden for byggepladsservice, rengøring, vinduespudsning og ikke mindst glasreparation. 

- Det handler helt grundlæggende om, at byggefirmaerne og håndværkere i dag er presset på tid, og derfor har brug for enklere og mere effektive løsninger. Derfor tilbyder vi nu en totalservice, hvor vi klarer alle de opgaver, som flere forskellige virksomheder tidligere har stået for. Og dertil kommer så, at vi som noget helt unikt, og som de eneste i landet, også udfører glasreparationer.

Det sidste betyder bl.a., at RVG Service let fjerner alle former for kosmetiske skader på vinduer og glasoverflader i form af f.eks. ridser, kalkaflejringer og kemisk ætsning. Det er en fremgangsmåde, som ofte kan spare entreprenøren eller bygherren for rigtig mange penge, siger Linda Bielefeldt.

- Vi kan typisk reparere en rude for en femtedel af, hvad det koster at købe en ny. Dermed er det både en økonomisk og miljøvenlig løsning, der til og med kan iværksættes med det samme, så man ikke skal gå og vente på en ny leverance.

 

Læs mere om Glas

 


Mere effektivt

Ud over at spare tid på telefonsamtaler, mail og koordinering fordi, der kun skal kommunikeres med én person, er Linda Bielefeldt også overbevist om, at et mandskab, der er dedikeret til rengørings- og oprydningsarbejde løser opgaven mere effektivt, end pladsens bygge- eller projektledere.

- Det er absolut ikke for at forklejne dem, smiler hun, men de har altså 117 andre bolde i luften, og dertil kommer, at vi i al beskedenhed har ret meget erfaring med netop disse opgaver. Når vi overtager arbejdet, er der ingen, der går i vejen for hinanden, og opgaverne bliver løst i den rækkefølge, der er mest optimal, siger hun og tilføjer, at en samlet pakke med rengøring, byggepladsservice, vinduespudsning og glasreparation selvfølgelig også er billigere, end hvis man køber de forskellige services hver for sig.


Varm velkomst

Udover arbejdet på byggepladserne har RVG Service brugt det sidste halve år siden grundlæggelsen på at præsentere sig selv i byggebranchen. Og der er blevet taget rigtig godt imod dem, siger Linda Bielefeldt.

- Vi har oplevet en meget stor og positiv interesse fra de folk, der har rigeligt andet at se til, og som hellere end gerne giver den her type opgaver fra sig. Derfor forventer vi også at få rigtig travlt i den kommende tid, siger hun.


Fakta

RVG Service består af rengøringsvirksomheden Hjalthor Danmark ApS, samt Triumph Service og Nordic Glass Repair, der er specialiseret i henholdsvis vinduespolering og glasreparationer.

Kontaktinformation
RVG Service
Kornmarksvej 22
2605 Brøndby
Tlf:27 12 35 11
Email:  
Unik-totalservice-rydder-op--g-r-rent--polerer-og-reparerer-dit-glas
Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555