Når referencelisten taler et tydeligt sprog

Annonce

Når referencelisten taler et tydeligt sprog

20 års erfaring og en overbevisende referenceliste. Det er tjeklisten hos CSK Stålindustri, der ser stål som nutidens og fremtidens fleksible byggemateriale i forhold til både funktionalitet og designmæssig frihed.

 

Tekst af Rune H. Jensen

 

Efter to årtier på markedet og en lang liste store, små og specielle byggerier fremstår CSK Stålindustri i dag som en førende specialist i stålkonstruktioner til alle typer byggerier. Referencelisten tæller således bl.a. Oslo Lufthavn, Novo Nordisk og Musikkens Hus i Aalborg samt Experimentarium og BLOX i København.

Hemmeligheden bag fremgangen siden den spæde opstart i Sundby Thy i 1997 og frem til i dag, hvor virksomheden har fabrikker i både Danmark og Letland med i alt ca. 325 medarbejdere, handler om modet til innovation, helhedstænkning og troen på såvel kerneproduktet som medarbejderne:

 

Et modigt mantra

- Vi sætter en ære i at følge processen hele vejen fra rådgivning og design til konstruktion, produktion og montage. Det gælder uanset om det er små eller store projekter, og uanset om det er til bærende stålkonstruktioner eller specialdesignede trapper, værn og altaner. Lige siden starten har vi haft et mantra, der siger, at alt kan lade sig gøre. Vi tør godt rokke ved traditionerne og f.eks. kombinere tingene på en ny og spændende måde. Og her er stål det perfekte materiale til formålet, siger Jens Søndergaard, salgsdirektør hos CSK Stålindustri.

 

- Stål er både nutidens og fremtidens byggemateriale. Det er fleksibelt. Det er let i forhold til brudstyrke. Det giver masser af muligheder for at samle delelementer til en ny helhed på en ny måde. Det er ikke mindst en økonomisk attraktiv løsning. Og så giver det store fordele i forhold til frihed til udformning og design, fordi det i meget vid udstrækning kan tilpasses det konkrete projekts visioner og krav.


 

Innovation giver resultater

Et af de seneste eksempler er specialdesignet af de ikoniske trapper til det nye Experimentarium i Hellerup, der allerede nu står som visuelle og funktionelle vartegn for det naturvidenskabelige center. Den 100 meter lange Helix-trappe er udformet som to DNA-strenge, der snor sig ind mellem hinanden og er beklædt med kobber. Her er der således tale om en stålkonstruktion, der på én gang favner funktionalitet og design. Og det er muligheder, som arkitekter og entreprenører ifølge CSK Stålindustri i stigende grad også har fået øjnene op for.

 

CSK Stålindustri er typisk med helt fra begyndelsen af et projekt. Virksomheden bliver som regel kontaktet af total- og hovedentreprenørerne og indgår fra starten som en faglig sparringspartner, så kravene til bl.a. produktion, brandsikkerhed, logistik og montage kan opfyldes optimalt og det gældende bygningsreglement blive overholdt. Og innovation er generelt et væsentligt succeskriterie for virksomheden:

 

Gå til stålet

- Vi plejer at sige, at vi går til stålet. Det mener vi. Vi går ind til alle opgaver med seriøsitet og dygtige medarbejdere, der kan deres håndværk, uanset om det gælder små smedopgaver til altaner eller omfattende arbejde med bærende stålkonstruktioner til f.eks. lufthavnsbygninger. Kodeordene er erfaring, kompetencer og kreativitet. Det gør det muligt at fuldføre byggeprojekter, hvor ønskerne fra bygherre eller arkitekter stiller særlige krav til nye måder at tænke funktionalitet, design eller kombinationer af materialer på, slutter Jens Søndergaard.

 

Både på fabrikkerne i Thisted og i Tukums i Letland anvender CSK Stålindustri avanceret CNC-styret udstyr (Computer Numerical Control, red.), og kombineret med en streng kvalitetskontrol betyder det, at de højeste standarder altid kan overholdes. Samtidig har CSK Stålindustri en fordel i en arbejdseffektiv logistik, der sikrer, at det konkrete byggeprojekt kan fastholde en præcis planlægning og dermed en sund overordnet økonomi. 

Kontaktinformation
CSK
Sdr. Thorstedvej 1
7700 Thisted
Tlf:9617 7000
Email:  
N-r-referencelisten-taler-et-tydeligt-sprog
Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555