Grundigt forarbejde sikrer perfekte montageforhold - CSK Stålindustri A/S

Annonce

Grundigt forarbejde sikrer perfekte montageforhold - CSK Stålindustri A/S

CSK Stålindustri A/S har med grundig projektering og forarbejde sørget for skarp præcision på byggepladsen til udvidelsen af Oslo Lufthavn i Gardermoen.

 

Tekst af Tina Toft
 

Oslo Lufthavn, Gardermoen er Norges største lufthavn og havde 23 millioner passagerer i 2013. Tallet har været støt stigende siden 2003, hvilket allerede i 2007 resulterede i beslutningen om at øge kapaciteten med udvidelser – et projekt, der forventes at kunne rumme 35 millioner passagerer i 2030. Til projektet valgte nordmændene at samarbejde med danske CSK Stålindustri A/S, som til næste år vil være færdige med at have dimensioneret, produceret, leveret og monteret stål til lufthavnes to nye fløje mod nord og vest. Steen Bojesen, der er projektdirektør, er ikke tvivl om, hvad den største udfordring har været:

 

- Det har været lidt usædvanligt at skulle arbejde med et rammesystem af limtræ, som lufthavnen oprindeligt er bygget omkring, hvilket man har valgt at køre videre med. I Danmark bruger vi jo normalt stål og beton, men her er det altså stål og træ. Udover det krævende administrative koordineringsarbejde var der de fysiske udfordringer ved at skulle køre søjlekroner på dimensionerne 4 x 5 x 3 meter til Norge og ind på byggepladsen.

 

Hvorfor valgte nordmændene ikke en lokal leverandør?

- Vi blev primært valgt til projektet, fordi vi har arbejdet på projekter i Københavns Lufthavne gennem de seneste ti år. Erfaringen gør, at vi kan håndtere det tunge administrative arbejde, det kræver at bygge på en flyveplads. Du skal jo arbejde på et sted, hvor der dagligt passerer tusindvis af mennesker og maskiner. Intet må overlades til tilfældighederne, men skal planlægges minutiøst. Lufthavnssikkerheden er ekstremt streng.

 

Hvad har været det mest strenge sikkerhedskrav?

- Alle tilladelser skulle indhentes i projekteringsfasen, og derfor var vi med på projektet allerede fra dag ét. Udvekslingen mellem ingeniører, arkitekter og andre entrepriser foregik på tværs af landegrænser. 3D-modeller har hjulpet med at undgå fortolkningsproblemer. Vi har brugt forholdsvis meget tid på projektering sammenlignet med udførelsen, men det giver den bedste sikkerhed, præcision og ro under monteringen.

 

Hvordan kan I bruge jeres erfaring fra lufthavne til andre projekter?

- Til at sikre perfekte montageforhold – eksempelvis bidrager vi til et udvidelsesprojekt i Frederiksberg Centret i København, hvor vi har ansvar for levering og montering af 2.400 tons stål til bærende konstruktioner samt 18 trapper. Det giver logistiske udfordringer, fordi området er direkte ud til en af de mest trafikkerede cykelstier, og det er midt i byen, så området er svært at komme ind til. Men et grundigt forarbejde med en stærk koordineringsindsats er med til at få det hele til at gå op i en højere enhed.


CSK Stålindustri for Oslo Lufthavn i Gardermoen:

Nordfløjen: 1.600 tons bygningsstål (levering og montering).
Vestfløjen: 600 tons bygningsstål (levering).

Stålet er produceret på CSK`s fabrik i Letland. 
CSK’s andel i projektet forventes afsluttet i 2015.

Kontaktinformation
CSK
Sdr. Thorstedvej 1
7700 Thisted
Tlf:9617 7000
Email:  
Grundigt-forarbejde-sikrer-perfekte-montageforhold---CSK-St-lindustri-A-S
Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555