<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Areo: Rådgivning er en vigtig del af vores virke

  • Gulve, Vægge og Lofter
  • 2013-06-23

    Entreprenørvirksomheden MT Højgaard frasolgte i januar forretningsenheden MTH Coating til sektionsdirektør Jens Hougaard, som fremover driver aktiviteterne videre i den nyetablerede virksomhed Area Coating A/S – i daglig tale kaldet Areo.

    Selvom Areo nu optræder som en selvstændig enhed på det danske marked, så har virksomheden årelang erfaring med at tilbyde slidstærke fugefrie gulve og kunststofbelægninger til en lang række brancher.

      - Vi har de seneste to år implementeret en ny forretningsplan for at fremtidssikre organisationen. Jeg ved derfor, at Areo er en solid virksomhed med stærke kompetencer.

    Vores dygtige og erfarne medarbejdere tilbyder byggebranchen den optimale rådgivning inden for fugefrie gulve og kunststofbelægninger.

    Vi står for levering af den højeste kvalitet til tiden, og derfor sørger vi altid for at afstemme forventningerne med kunderne – det skal være rigtigt første gang, udtaler Jens Hougaard, administrerende direktør i Areo.
     
    Ny interesse for usædvanlige og stilrene gulve
    Jens Hougaard oplever hvordan, der er sket en klar stigning i interessen for usædvanlige løsninger inden for fugefrie belægninger:

    - Der er stor fokus på gulvet lige nu, og vi oplever, hvordan arkitekterne er begyndt at lege med belægningerne.

    Eksempelvis har vi netop stået for gulvet på ARoS til ”Your Rainbow Panorama” af Olafur Eliasson, der kan opleves på taget af kunstmuseet. Her har man valgt en helt blank polyuretan-overflade, det bryder ikke blikket.
     
    I modsætning til, hvis der havde været fliser eller mønstre, så lægger man ikke mærke til gulvet, der afspejler de nøje fastlagte farvekoder i kunstværket.
     
    Terrazzo-belægning med integreret logo
    Areo har netop etableret sig i Hårup ved Silkeborg, hvorfra virksomheden dækker behovet for fugefri gulve og kunststofbelægninger i hele Danmark. Lige for tiden arbejdes der med at lægge en speciel terazzo-belægning i Blue Water Shippings 6-etagers kontorhus i Esbjerg.

    Jens Hougaard fortæller:

    - Terrazzo er en belægning, man ikke ser så tit, da der er en del håndværk forbundet med arbejdet. Alligevel udfører vi det mere og mere i byggerier, hvor man ønsker en bemærkelsesværdig gulvløsning. For Blue Water Shipping har vi støbt virksomhedens logo i terazzo i foyeren, hvilket er ret unikt, da logoet måler seks meter i diameter. Belægningen er utrolig slidstærkt, og vi får flere og flere forespørgsler.



    Fugefri belægninger vinder frem

    Til bygninger med store flader og megen trafik som varehuse, hospitaler, kontorer osv. er fugefrie belægninger den oplagte gulvløsning. De er meget hygiejniske, da der ikke er sprækker, som snavs kan trænge ned i, hvilket gør dem særligt populære i medicinal- og fødevareindustrien, hvor veterinærmyndigheder jævnligt kommer på eftersyn.

    ”Rådgivning er en vigtig del af vores virke”
    Areo er eksperter i fugefri belægningssystemer, og man bidrager på byggeprojekter både som udførende samt som konsulenter og rådgivere.
     
    Ifølge Jens Hougaard, så kan den voksende efterspørgsel efter fugefrie belægninger også tilskrives de mange designmuligheder, som belægningen åbner op for:

    - Når der udføres fugefrie belægninger, så får man et håndlavet produkt – ikke bare en metervare. Herved kan man præge gulvet individuelt. Til gengæld kræver det ekspertise for, at man får det rigtige slutresultat, og her er vores rådgivning vigtig.

    Vi bliver ofte rådført ved projektopstart med hensyn til valg af materiale, design osv. men faktisk kan vi også bidrage meget til projektes planlægning og logistik. Det er som bekendt ofte gulvfolkene, der er de sidste på et projekt, så derfor skal bygningen helst være ryddet på det tidspunkt – og det kan garanteres via grundig planlægning.
    Anbefalede artikler