logo

Vigtigt skridt til at gøre det mere attraktivt at arbejde

Niels Jørgen Hansen

 

Hos brancheorganisationen TEKNIQ er man tilfreds med regeringens skatteudspil, der vil gøre det muligt for mange danskere at få mere ud af deres lønkroner. Der er dog stadig behov for flere initiativer, hvis arbejdsstyrken skal øges tilstrækkeligt.

  

Regeringens skatteudspil, der blev præsenteret i dag, indeholder en række initiativer, som vil sænke det samlede skattetryk for en stor del af danskerne.

 

- Det er positivt, at regeringen på den måde forsøger at gøre den enkelte lønkrone mere værd og dermed gøre det mere attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i brancheorganisationen TEKNIQ, der repræsenterer de danske installationsvirksomheder.

 

Læs også portræt af Niels Jørgen Hansen: Viden er produktet i dag

 

Netop installationsbranchen oplever disse år en stadig større mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor hilser man også regeringens initiativer – som fx en forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og indførelse af et nyt jobfradrag målrettet de lavere indkomster – velkomment. Også selv om man hos TEKNIQ godt kunne ønske sig, at regeringen var gået endnu mere ambitiøst til værks.

 

- Forhåbentlig kan det være første skridt i en proces, der får flere ind på arbejdsmarkedet og få dem, der allerede er i gang til at blive længere og investere både tid, kræfter og penge i dansk erhvervsliv. Det er et godt og vigtigt signal at sende, men der er stadig tale om forholdsvist beskedne beløb, siger Niels Jørgen Hansen.

 

Læs mere om VVS og Forsyning

 

I skatteudspillet lægges der også op til indførelsen af et ekstra skattefradrag for indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger. Håbet er, at den lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til egen pension og løse det såkaldte samspilsproblem.

 

- Gevinsten ved at arbejde bliver større, og vi anerkender, at der med regeringens udspil tages et væsentligt skridt til at sikre, at det giver mening at spare op til pensionen, siger Niels Jørgen Hansen.

 

Om TEKNIQ

TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 44.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 47 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

 

 

Bygge- & Anlægsavisen

Tilmeld nyhedsbrev

Udkommer ugentligt, og indholder branchenyt, artikler samt adgang til den nyeste avis

Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555