logo

Vigtig fokus på digital oprustning af SMV'erne

Dansk Byggeri hilser regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst varmt velkommen.

Det er især godt, at der er fokus på at gøre SMV'erne mere digitale, lette de digitale administrative byrder og udarbejde en strategi for det digitale byggeri.

 

 

Regeringen prioriterer blandt andet at hæve digitaliseringsgraden hos SMV'erne med deres forslag om at tilbyde digital rådgivning til SMV'erne via SMV:Digital.

 

- Hos Dansk Byggeri har vi tidligere foreslået, at de mindste virksomheder med under ti ansatte skal kunne henvende sig til det offentlige erhvervsfremmesystem, for eksempel de regionale væksthuse. Her skal de kunne få objektiv vejledning i, hvilke basale it-løsninger, der understøtter netop deres virksomhed uden salg for øje, siger Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri. Han forsætter:

 

- Derfor er det rigtig positivt, at regeringen fremsætter en model, der læner sig op ad vores forslag om at sikre SMV'erne tilskud til målrettet rådgivning. Regeringens SMV-målrettede initiativer er yderst positive, og vi erkender, at det er ofte en særlig udfordring også at ramme de allermindste virksomheder med den slags initiativer.

 

- Derfor kan man med fordel udbygge regeringens initiativ med et særligt målrettet fokus mod virksomheder med under ti ansatte. Eksempelvis med gratis vejledning i det offentlige erhvervsfremmesystem. 92 % af alle danske virksomheder har under ti ansatte. Og digitalisering af især virksomheder med få ansatte har vi ikke råd til at sidde overhørig.

 

Læs også Lars Storr-Hansen: Enormt potentiale i mere teknologi i byggeriet

 

Mindre it i virksomheder med under ti ansatte

Undersøgelser fra Dansk Byggeri viser, at særligt virksomheder med under ti ansatte investerer mindre i digitale redskaber. 34 % af virksomhederne med under ti ansatte købte it-værktøjer i løbet af det sidste år. Det samme tal er 94 % for virksomheder med ti og 25 ansatte.

 

- Den lavere digitaliseringsgrad skyldes ofte, at de finder det uoverskueligt at vælge de rigtige digitale værktøjer, der understøtter deres forretning. De større virksomheder har ofte specialister ansat til at varetage sådanne valg og efterfølgende drifte de digitale systemer. Det er ikke på samme måde tilfældet i de små virksomheder, siger Lars Storr-Hansen.

 

Læs mere om IT & Teknologi

 

Digitaliseringen letter virksomhedernes administrative byrder

Et andet område, hvor regeringen imødekommer et længe udtalt ønske fra Dansk Byggeri, er at lette de digitale administrative byder ved at oprette en skattemappe, hvor oplysninger fra SKAT samles. Hermed bliver det nemmere eksempelvis at indberette årsrapporten.

 

- Hvis virksomhederne i højere grad kan genbruge deres egne data på forskellige offentlige platforme, vil det være en stor administrativ lettelse for dem. Så skal de ikke slå op i mange forskellige indberetningssystemer og hente data for et indberette årsrapporten. Kombineret med, at der skal udarbejdes en strategi for det digitale byggeri, er vi meget fortrøstningsfulde over, at regeringens digitaliseringsstrategi vil bidrage til at understøtte den digitale udvikling hos både SMV'erne og i byggeriet, slutter Lars Storr-Hansen.

Bygge- & Anlægsavisen

Tilmeld nyhedsbrev

Udkommer ugentligt, og indholder branchenyt, artikler samt adgang til den nyeste avis

Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555