<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
RHSCVI17_600
Annonce

Sterilcentral sætter nye standarder

  • Indeklima
  • Energi og Energioptimering
  • Materialer og Løsninger
  • 2018-04-23
  • C.F. Møller har skabt arkitekturen til verdens første fuldautomatiserede sterilcentral til Rigshospitalet, hvor høje tekniske krav går hånd i hånd med et velgennemtænkt arbejdsmiljø og indeklima.

     

    Når C.F. Møller arbejder med arkitektur i sundhedssektoren, taler de om helende arkitektur. Med det mener de at udvikle holistiske løsninger, der skaber de bedst mulige rammer for såvel patienter og pårørende som for sygehusets personale. I designet af Rigshospitalets nye sterilcentral, som bliver verdens førende fuldautomatiserede af slagsen, har det været vigtigt, at de tekniske hensyn ikke fik lov til at overskygge hensynet til de medarbejdere, der skal betjene den, fortæller partner i C.F. Møller Klavs Hyttel:

     

    - Det har været afgørende for os at på trods af de tunge logistiske fordringer, så skulle vi sikre, at vi også fik skabt nogle virkelig velfungerende arbejdspladser. Teknologi kan komme til at tage for meget fokus, så man glemmer, at der er folk, der skal håndtere de her maskiner. Når man går rundt i bygningen i dag, synes jeg nok man kan opleve, at det bliver et behageligt og oplevelsesrigt arbejdsmiljø på trods af, at det er teknologien, der i høj grad har været med til at diktere planernes udformning, siger Klavs Hyttel.

     

    C.F. Møller er netop i disse dage i gang med afleveringen af byggeriet til Region Hovedstaden, og herefter skal alle maskiner indreguleres og det tekniske system op at køre. Sterilcentralen forventes at blive taget i brug til september 2018.

     

    Med robotter fra bilindustrien

    Bygningen bliver den første af to sterilcentraler i Region Hovedstaden på henholdsvis Rigshospitalet og Herlev Hospital, som tilsammen skal betjene ni hospitaler og sikre at steriliseringen af instrumenter og operationsudstyr i fremtiden lever op til nationale og internationale standarder. Samtidig sikrer teknologien den højest mulige ensartethed og letter arbejdsgangene ved at automatisere tunge og gentagne arbejdsprocesser.

     

    C.F. Møller har tegnet begge de to sterilcentraler, som man forventer, vil sætte standarden for fremtidens sterilcentraler i både Danmark og udlandet. Teknologien bygger videre på erfaringer fra Gentofte Hospital, som var de første i verden til at udvikle den automatiserede proces. Tilbage i 2009 havde de netop udvidet antallet af operationsstuer og stod over for at skulle bygge en ny sterilcentral til at betjene dem. Hospitalets it-chef fik ideen til at benytte allerede kendt teknologi fra automatiserede højlagre og robotter fra bilindustrien. Og sammen med bl.a. Teknologisk Institut udviklede de verdens første automatiserede sterilcentral, som på Rigshospitalet nu opskaleres og videreudvikles.

     

     

     

    Balance mellem teknik og indeklimaets kvalitet

    Som Klavs Hyttel fortæller, er det nødvendigvis de tekniske anlæg, som har dikteret en stor del af planløsningen i Rigshospitalets nye sterilcentral, som også indeholder en godsterminal til modtagelse og afsendelse af al gods til og fra hospitalet. Men arkitekterne har arbejdet med især tre elementer, for at sikre at en så højteknologisk arbejdsplads samtidig bliver behagelig og velfungerende for medarbejderne: akustik, overflader og farver, og transparens. Om sidstnævnte siger Klavs Hyttel:

     

    - Vi har arbejdet med transparens både i form af udsyn til omgivelserne, men også indadtil. Selve sterilcentralen er placeret i midten af bygningen på første sal som et stort åbent plan adskilt med glasvægge, hvor maskinerne stort set passer sig selv. Medarbejderfaciliteter og kontorer er placeret langs facaden med godt dagslys og store panoramavinduer ud mod Fælledparken. Når du bevæger dig rundt i sterilcentralen, har du hele tiden et kig ud, og de transparente adskillelser mellem funktionerne betyder, at man både kan se hinanden og omgivelserne. Udfordringen var, at når man står oppe i det store rum, højt hævet med kig ud over parken, så er det jo et fantastisk flot rum. Når man så putter al den isenkram ind og begynder at sætte skillevægge op, så kan du ende med at få en uskøn, labyrintisk rumfordeling, som kun tilgodeser de tekniske krav. Ved at arbejde med en høj grad af transparens fastholder man den rumlige oplevelse.

     

    Arkitektonisk dialog mellem umage naboer

    Tidligere var det almindeligt at placere sterilcentralen i hospitalets kælder, men med øget fokus på arbejdsmiljø og nye krav til tilgængelighed, da centralerne skal betjene flere hospitaler, har man i de senere år placeret dem over jorden. C.F. Møller har i deres byggeri placeret lageret i kælderen og i stueplan, hvor der også er indlevering af gods, sterilcentralen på første sal og ovenover ligger det tekniske anlæg.

     

    Byggeriets ene langside er bygget sammen med Rigshospitalets parkeringshus, som stod færdigt i 2015. Ligesom sterilcentralen er det en del af den 93.000 m2 store udvidelse, hospitalet gennemfører frem til 2019. På sterilcentralens anden side ligger de ældre psykiatribygninger, så i det arkitektoniske udtryk har C.F. Møller arbejdet med at skabe en harmonisk forbindelse mellem de to naboer.

     

    - Vi har forsøgt at skabe et raffineret samspil både i farvetone og skala mellem P-husets meget ekspressive facade af tvistede metallameller og psykiatribygningernes pudsede mure. Vi har valgt aluminiumpaneler i en gylden tone med differentierede overflader af forskellig glans og nogle med udstandsninger for at give facaden et varieret udtryk, når man bevæger sig, og som sollyset skifter. I det store vinduesparti i gavlen kan man aflæse den store sterilcentral, som ligger i hele bygningens udstrækning. Her viser bygningen sit arkitektoniske sindelag, og det er samtidig en måde at trække lys ind i produktionen på, siger Klavs Hyttel.

     

     

    3D-projektering anviser byggetakten

    Bygningens placering var ikke kun en arkitektonisk udfordring, men også en byggeteknisk, da der var meget lidt areal til rådighed til byggepladsen. 3D projektering var med til at synliggøre, hvordan det var muligt at opføre byggeriet.

     

    - Hos C.F. Møller har vi i en årrække udelukkende arbejdet med 3D-projektering, som, særligt i så teknisk komplekse anlæg, hvor vi i samspil med ingeniørerne skal være med til at sikre, at alt er korrekt placeret i forhold til hinanden, sikre præcision i forhold til bygningskomponenter m.v. Og i dette projekt har det også været til stor gavn at kunne anvise byggetakten på den meget begrænsede plads, forklarer Klavs Hyttel.

     

     

    Fakta om byggeriet

     

    Bygherre

    Region Hovedstaden

    Arkitekt

    C.F. Møller Architects

    Landskab

    C.F. Møller Landscape

    Bygherrerådgiver:

    Niras

    Ingeniør

    Niras-Alectia

    Areal

    13000m²

    Byggeår

    2013-2017

    Status

    Opført. Forventes at tages i brug september 2018.

     

     

     
    Anbefalede artikler