<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Tyngde og sanselighed - Pakhuset på Langelinie - Lundgaard og Tranberg

  • Byggeriets udvikling
  • Byggeprojekter
  • Tegl
  • 2014-11-03
  • | Af Mikkel Weber Sandahl
  • Pakhuset på Langelinie i København er et bæredygtigt og topmoderne kontorhus, hvor man har videreført udtrykket fra havnens traditionelle pakhuse – der er kendetegnet ved at være udført i rustikke materialer som stål og tegl – og stor variation og detaljerigdom i facaden.


    Lokalplanen for området har været styrende for bygningens udseende, da dens proportioner var forudbestemt i forhold til højde, bredde og længde, og arkitekturen skulle være en moderne fortolkning af de historiske havnepakhuse. Ifølge Peter Thorsen fra Lundgaard og Tranberg Arkitekter A/S valgte man at tage pakhus-ideen alvorligt helt ned på materialevalg, hvilket giver en helt anderledes bygning i forhold til det gængse kontorhus med store glasfacader:

     

    - De ældre pakhuse består overvejende af tegl, og bygningerne har et enkelt og nøgternt udtryk, men når man kommer tættere på, ser man et univers med et væld af detaljer som porte, hejselemme, glughuller, tagkviste og mange fine variationer i murværket. Dét har været til stor inspiration for os. Arkitektoniske benspænd giver tit nyskabende resultater, da man bliver tvunget til at tage en anden kurs, og det er Pakhuset på denne måde et godt eksempel på.

     

    Variation giver liv

    Facadens spil er det mest slående ved projektet, hvilket skyldes vinduernes tilsyneladende vilkårlige placering og størrelse. Peter Thorsen fortæller i den forbindelse:

     

    - Vi har bestræbt os på at skabe et ydre, hvor man ikke umiddelbart kan aflæse husets indre struktur. Selvom der er et system bag udtrykket, ser det ud som om vinduerne er drysset ud over facaden med løs hånd. Bygningen har en unik beliggenhed med vand på begge sider, og vi har etableret forskellige styrede kig i mange formater. Ud over at få dagslyskvaliteter ind i bygningen, så er det jo et godt gammelt arkitektonisk kneb at indramme udsigten, og her har bygningen mange indbyggede oplevelser.

     

    Pakhusets kommende brugere får samtidig en stor fleksibilitet, da man uden videre kan sætte skillevægge op hver 3,6 meter til at skabe mindre kontorer, uden at indretningen herved kan aflæses i facaden.


    Strenge krav til bæredygtighed

    Pakhuset blev oprindeligt bygget til én bestemt lejer, som måtte trække sig af økonomiske grunde, men ATP valgte som bygherre at fortsætte med byggeriet ud fra betragtningen om, at projektets beliggenhed og kvalitet gør det værd at gennemføre. Projektchef i ATP Ejendomme Mette Munkedal Tange fortæller:

     

    - Byggeri i spekulation er ikke en del af vores virksomhed, men her havde vi et unikt produkt på en unik beliggenhed, som vi ikke kunne sige nej til. Samtidig kunne vi drage fordel af tidens lave byggepriser, så projektet gav mening på flere niveauer.

     

    ATP har som bygherre ønsket en bæredygtig bygning med lave driftsudgifter, hvilket har været et argument for en tung bygning, der ikke er så temperaturfølsom, som hvis man havde valgt en facade i glas. Pakhuset er tænkt og tegnet med bæredygtighed som ledetråd, og byggeriet har modtaget et DGNB-præcertifikat af sølv.

     

    - Vores bygninger skal være gode at drifte, og vi lægger stor vægt på at have en grøn profil inden for en kommerciel fornuftig ramme. Eksempelvis har vi på projektet fået udviklet et nyskabende energikoncept i et samarbejde mellem Lundgaard og Tranberg Arkitekter og Cowi, hvor de termoaktive dæk køles via grundvandskøl, som hentes fra et 10 grader varmt saltvandsreservoir 115 meter nede i undergrunden. Her ved er el udgifterne til køling nedsat med 75-80 % i forhold til traditionelle kontorbygninger, og CO2 udledningen er reduceret tilsvarende, siger Mette Munkedal Tange.

     

    Oprindeligt var ideen at bruge havvandskøl, da bygningen har vand til begge sider, men er her effekten er for lille, da havnevandet bliver varmt om sommeren og koldt om vinteren.

     

    Den friske havluft

    Ligesom grundvandet udnyttes til køling, så har man valgt naturlig ventilation af både energimæssige og æstetiske årsager. Havluft siver ind i bygningen via små spjæld over vinduer, hvorved man kan undvære pladskrævende ventilationsanlæg. Peter Thorsen udtaler:

     

    - Vi har i Lundgaard og Tranberg Arkitekter samarbejdet med Cowi på flere store projekter, og de har en stor andel i den færdige løsning. Vi har en god relation, og når man har den tidlige dialog med ingeniøren, så er der større råderum i forhold til ventilationsløsninger og køling, og det giver en bygning med lavt energiforbrug og godt indeklima.

    pro

     

    Langsigtet tænkning

    Pakhuset er blevet fremhævet for sine bæredygtige egenskaber, ligesom det har fået et DGNB-præcertifikat af sølv, men Peter Thorsen kan mærke en vis træthed over at tale om ”det bæredygtige byggeri”:

     

    - En bæredygtig bygning skal ikke se anderledes ud, og det kræver ikke en helt ny tankegang. Vi ved godt hvad, man skal gøre for at få en flot bæredygtighedscertificering, men det skal efter min mening ikke være styrende for designet. Derimod skal teknologien udnyttes og udvikles, og her skal vi prøve at flytte grænserne, så vi får en bygning med et godt indeklima og meget lave driftsomkostninger, fortæller Peter Thorsen, der mener, at bygherrer har en tendens til at have for meget fokus på de umiddelbare anlægsomkostninger, fremfor at se på den videre drift:

     

    - Som arkitekt er det en fornøjelse at arbejde sammen med en fremsynet bygherre som ATP, der er villig til at tænke i totaløkonomiske baner. Det giver også plads til ”bløde værdier” som komfort og velvære, så man får en bygning, der er behagelig at opholde sig i. På Pakhuset har vi anvendt gode materialer, som sikrer, at bygningen også er flot om 30 år.

     

    Kontraster skaber liv

    Pakhuset er karakteriseret af varme materialer som tegl og træ, som får modspil af hårde materialer som sortlakerede stålsøjler og de tre betonkerner. Peter Thorsen fortæller i den forbindelse:

     

    - Det er kontrasterne, der giver liv, og her er træ velegnet som en sanselig modspiller til de hårde overflader. Når man bruger hvide materialer, så kan man ikke skelne mellem gips, beton og facadeplader. På Pakhuset fortæller selve materialerne en historie, lige som bygningen får patina, så den bliver smukkere med tiden. Det er aldrig et problem, at man kan se, at tingene bliver brugt: Et hus skal være robust og ligesom et par cowboy bukser, skal det kunne tåle at blive brugt. Havgusen kommer til at trække spor over bygningen, og det changerende udtryk er en stor styrke ved projektet.

     
    Anbefalede artikler