Christensen & Co.: Niels Bohrs grænseløse fællesskab
Niels Bohr Bygningens arkitektur er ubetinget i den verdensberømte danske forskers ånd: Åbenhed, tværfaglige fællesskaber og naturlige mødesteder frem for et lukket og opdelt universitetsmiljø.
Der var engang, hvor forskningens folk adskilte sig fra resten af verden og hinanden i elfenbenstårne af lukkede rum- og fagligheder. Det er slut nu. Siloernes æra er et lukket kapitel. Og en ny tids arkitektonisk modsvar er naturlige mødespots, tværfaglig dialog og en imødekommende tilgang til omverdenen – helt i Niels Bohrs oprindelige ånd:
- Der ligger et vidunderligt byggeprogram med titlen ”Det grænseløse fællesskab” bag Niels Bohr Bygningen. Vores opgave som arkitekter er så overordnet at facilitere strategisk, hvordan man fører forskningens, bygherrens og brugernes behov ud i livet, siger Vibeke Lindblad, adm. direktør og partner hos arkitektvirksomheden Christensen & Co.
Et unikt mødested med Coffee Spots, loops og Troposfære
- Det gør vi i praksis bl.a. ved at etablere naturlige mødesteder for husets mange daglige brugere, skabe ejerskab og få forskerne ud af lokalerne. Førhen var der en adskillelse, som nu er brudt ned, og vi skaber i stedet flere unikke mødesteder med rum til tværfaglighed og dialog i ni tårne.
- Det helt store fællessted er ”Troposfæren”, og dernæst er der de mindre fællesskaber såsom de 40 ”Coffee Spots”, en strategisk organisering omkring en kaffemaskine og tavler som et sted, hvor man naturligt mødes. Der er heller ingen blinde gange. Alle gange ender i udgangspunktet igen, da de er struktureret som loops eller som Troposfæren ud fra det matematiske tegn for uendelighed (”∞”, red.). Og så er der endelig inde i tårnene de helt intime og lukkede steder og kontorer med plads til ro og fordybelse.
Det 55.000 m2 store universitetsbyggeri vil huse kemiske, fysiske og Naturfagenes Didaktik med ca. 7.000 studerende og 1.500 fuldtidsansatte i to bygningsvolumener, der forbindes via en skywalk over jorden, intern subwalk under jorden og et ankomststrøg med gå- og cykelmulighed under Jagtvej. Og det er ingen tilfældighed, at dette ankomststrøg under vejen også er offentligt tilgængelig.
Giv noget tilbage til byen
- Miljøet omkring Niels Bohr i 1920’ernes og 1930’ernes København var præget af åbenhed, uformelle samtaler og kreativ, international forskningsudveksling, og det vil vi gerne føre over i det nye. Når man bygger i byen, så skal man også give noget tilbage til byen. Vi vil gerne facilitere arkitekturen i Niels Bohrs ånd, så man naturligt er åben og imødekommende over for omverdenen.
Det er et must i dag, hvor forskernes arbejdsplads er hele verden. Stueetagen er f.eks. åben, man kan kigge ind og ud, der er kantzoner, naturen går helt op til bygningen, og vi bruger generelt meget transparens, fortæller Vibeke Lindblad.
De markante dobbeltfacader på Niels Bohr Bygningen tegnes af 2.500 pixels. Afhængig af hvilken tid på dagen man passerer de mange krystallinske pixels med høj lystransmittans, reflekterer de lyset med forskellige stemninger og er med til at skabe et levende udtryk, der giver noget tilbage til byen. Vibeke Lindblad er særdeles tilfreds med det arkitektoniske resultat og foreningen af funktionalitet og vision – og de mange møder med brugerne undervejs i processen har været inspirerende:
- Jeg føler, at jeg er blevet et bedre menneske af at arbejde med disse højtspecialiserede forskere, der rent faktisk arbejder på at gøre verden til et bedre sted. Jeg ser Niels Bohr Bygningen som en nutidig hyldest til den type forskning, som Niels Bohr repræsenterede.
Projekt – fakta
Niels Bohr Bygningen, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KUA
Sted: Jagtvej, København
Bygherre: Bygningsstyrelsen
År: 2010-17
Areal: 55.000 m2
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter & Christensen & Co.,
Ingeniør: Rambøll Danmark
Landskab: GHB Landskabsarkitekter
