<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Landskabsarkitekt Kristine Jensen: ”Vi stoler på det grønne”

  • Byrum
  • Landskab
  • Anlæg
  • 2016-03-30
  • | Af Mikkel Weber Sandahl

    Siden midten af forrige århundrede har vi optimeret byerne i forhold til biltrafik, men nu er vi ifølge landskabsarkitekt Kristine Jensen på vej ind i en ny æra – det voksende fokus på natur og klimasikring presser udviklingen af byerne i en ny retning.

     

    Kristine Jensens Tegnestue står bag prominente landskabs- og byrumsprojekter i ind og udland, og hun fornemmer, at hele området bliver prioriteret højere.

     

    – I dag vælger flere at blive boende i eller tæt på byen, og det har skabt et større pres på hvad, byen skal kunne. Og lige nu er der i samfundet et latent ønske om at komme tættere på naturen – at kunne sanse dyr, planter og vejret omkring os. Det gælder ikke bare folk i de større byer, men det slår igennem over hele landet. Det er efterhånden en etableret sandhed, at naturen har en positiv indvirkning på den menneskelige organisme, og jeg ser hele tiden nye projekter realiseret, som ville blive affærdiget som urealistiske døgnfluer for få år tilbage. Samtidig er der nu en ny økonomi på området, hvor landskabet ikke blot betragtes som en blød værdi, men som en vigtig del af en overordnet klimapolitik, siger Kristine Jensen og henviser til et af tegnestuens arbejder på Livsvidenskabsfakultetet ved Oslo Universitet, hvor man har genåbnet en rørlagt bæk for at få naturen frem i landskabet igen.

     

    Presset for at få grønnere byrum er voksende fra befolkningen, men det er også en oplagt måde at arbejde med klimasikring på – så man bringer vandet op i overfladen fremfor at lade det løbe i kloakker under jorden. Samtidig er græsarealer, træer og planter gode til at afvande, så alene af den grund vil der ifølge Kristine Jensen komme mere grønt i byerne.

     

    At se på de dybe strukturer i landskabet

    Kristine Jensen har i en årrække undervist på Arkitektskolen i Aarhus, og med den forskningsmæssige baggrund mener hun, at man altid først skal gøre sig bekendt med landskabets historie og egenart, hvor man ser på de dybereliggende strukturer. Hun fortæller:

     

    – I dag er research-delen tit skåret væk, men det er vigtigt at se på helheden. I vores forslag til nye byrum i Svendborg fremhævede vi, at byen både ligger ved vandet og ret højt i terrænet ved at skabe et grønt trappeanlæg af plateauer ned til havnen. Vi skal helt tilbage til middelalderen for at have den her direkte linje fra kirkebakken til havnen, men nu falder tingene på en eller anden måde på plads igen – her kan landskabet bruges til at få skudt en historie ind i byen.

     

    Kristine Jensens Tegnestue har netop vundet konkurrencen om Solnedgangspladsen i Gl. Skagen, hvor man ønsker at skabe et nyt omdrejningspunkt mellem kysten og byen. Pladsen har en ganske særlig betydning for mange, da man her har det bedste udsyn til solnedgangen over Vesterhavet om sommeren.

     

     

     

    – Det er en unik beliggenhed med et barsk klima, hvor solens stråler skaber momentvis magi. Her har vi arbejdet med at skabe læ via klitterne, hvor vi samtidig forstærker landskabets unikke karakter. Det burde faktisk være et krav, når man bygger tæt på Danmarks kyster, at bygningerne relaterer sig til det landskab, de er en del af. Vi trænger til eksempler på det gode byggeri ved vandkanten, og derfor bør der altid være landskabsfaglige kompetencer ind over projekterne, fortæller Kristine Jensen

     

    ”Man må godt være sin tid bekendt”

    – Det er vores opgave at fange det stedsspecifikke, når vi former vores byrum, men vi har også en pligt til at forhold os til nutiden. Lige nu ser jeg meget byrumsdesign, som er nostalgisk og tilbageskuende, hvor der er en sentimentalitet om det gamle, som jeg finder tungt og uinspireret – byernes belægninger skal eksempelvis ikke kun være brosten og chaussésten, siger Kristine Jensen og fremhæver, at landskabet kan bruges til at give en ny retning til et byrum – for eksempel et havnerum, der er adresseret til vandet.

     

    – Lige nu er der en tendens til at overprogrammere vores byrum, så vi overmandes af bevægelsesfaciliteter overalt, hvor vi færdes. Det er selvfølgelig herligt, at mange ønsker at motionere, men den vigtigste funktion for en park har gennem tiden været at give et rum, hvor vi kan slappe af, og komme på andre tanker og sådan skal det fortsat være. Når jeg taler om at se på de dybere strukturer i landskabet, så handler det om, at omveje kan være den mest optimale måde at bevæge sig på – det viser sig jo, at der er fordele ved, at åen krummer. Der skal være plads til de små zen-øjeblikke i vores byrum, siger Kristine Jensen og slutter af:

     

    – Vi befinder os i en tid med en omsiggribende globalisering, men det lokale er en ligeså væsentlig del af livet. Jeg er meget imponeret af den gennemslagskraft, som klima-dagsordenen har, men vi skal huske at bevare alle de anderledes sansemæssige værdier i det lokale. Et område som Slotsholmen i København består for eksempel udelukkende af stenmaterialer, hvor det grønne holdes indvendigt i stram bygningsstruktur med selvstændige grønne haver og gårde, og det giver en fin, lokal ensartethed, som vi skal huske at bevare midt i tidens store klimaparadigme, hvor vi vil have grønt overalt.

     

     

    Om Kristine Jensen

    Kristine Jensen har netop modtaget Dreyers Fonds Hæderspris 2016 for hendes overbevisende og insisterende faglige virke i udøvelse af landskabskunsten. I begrundelsen lægges der vægt på hendes åbne, skarpe og reflekterende blik på omverdenen og hendes evner til at omsætte stoffet i vedkommende projekter, ligesom hun er en markant udøver af faget.

     
    Anbefalede artikler