”Jeg kan godt savne en større anerkendelse af byggebranchen” - Lars Storr-Hansen fra Dansk byggeri
Som administrerende direktør i Dansk Byggeri oplever Lars Storr-Hansen i sin hverdag en omstillingsparat og innovativ branche, der operer på et højt niveau, og det bliver ikke altid afspejlet i mediebilledet. Her mangler der blik for bygge- og anlægsbranchens vigtige rolle i forhold til skabelse af jobs, uddannelse og andre samfundsmæssige udfordringer i hele Danmark.
Gennem den senere tid er der foregået en debat om, der bliver overinvesteret i bygge- anlægsbranchen, som pt. er præget af de mange store offentlige projekter, såsom de fem supersygehuse, Københavns metro samt Femern-forbindelsen, ligesom Regeringen og Folketinget har fremrykket offentlige investeringer for at stimulere den økonomiske aktivitet under krisen. Det har affødt spørgsmålet, om bygge- og anlægsbranchen fylder for meget eller for lidt i den samlede økonomi i Danmark?
For Lars Storr-Hansen er det vigtigt at dykke ned i tallene, for når vi sammenligner os med andre lande i EU, så er Danmark nær bunden, når det gælder offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. Faktisk er Danmark nr. 22 af de 27 EU-lande (eksklusiv Rumænien) og Norge, når man sammenligner gennemsnittet af de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer i forhold til bruttonationalproduktet fra 2009 til 2012. Det fremgår af en analyse fra Kommunernes Landsforening på baggrund af data fra EU’s statistiske kontor.
- Selv om vi i 2012 lå på det højeste niveau i de sidste 30 år, ifølge Finansministeriet, så er det stadig et lavt niveau, når vi sammenligner os med de øvrige lande i Europa. Selv når vi ”overinvesterer” som i de senere år, så ligger vi på det syvende-laveste niveau, så den illusion om, at vi booster branchen kunstigt, den vil jeg gerne skyde ned med det samme. Tværtimod investerer vi for lidt, når vi sammenligner med vores nabolande, siger Lars Storr-Hansen, som også tilføjer, at det hører med til billedet, at nybyggeriet af boliger er historisk lavt i Danmark lige nu.
Et højt vedligeholdelsesniveau er nødvendigt for at opretholde nationalformuen
Værdien af det samlede kapitalapparat i Danmark er 5.700 mia. kr. (den samlede beholdning af bygninger og anlæg, maskiner, transportmidler, dyrebesætninger, patenter og it-udstyr). Det svarer til, at hver indbygger i Danmark har en formue på over 800.000 kr. placeret i mursten, beton og asfalt. Bygninger og anlæg udgør nemlig 81 % af vores nationale formue, og det er følge Lars Storr-Hansen vigtigt, at vi har fokus på at opretholde værdien af kapitalapparatet – ikke mindst de fysiske værdier:
- Når vi ikke vedligeholder bygninger og anlæg, så bliver vi en lille smule fattigere hver dag. Vi har således manglet fokus på at opretholde værdien af de offentlige bygninger og anlæg. På trods af de mange fremrykninger af offentlige investeringer, så investeres der for lidt i at vedligeholde nationalformuen i forhold til vores nabolande.
Værdien af mennesker
Bygge- og anlægsbranchen uddanner flere lærlinge end andre erhverv, og i 2012 var der således 10,1 lærling pr. 100 faglærte ansatte i bygge- og anlægsbranchens virksomheder. I det hele taget påtager bygge- og anlægsbranchen sig et større samfundsansvar i forhold til at ansætte lærlinge end nogen anden branche. En undersøgelse fra AE-Rådet i 2012 viste, at 48,6 % af byggevirksomhederne har mindst én lærling ansat, mens det tilsvarende tal for hele erhvervslivet er 27,2 %.
- Der er også mange andre samfundsmæssige fordele ved et højt aktivitetsniveau i bygge- og anlægsbranchen. Hver gang der ansættes 1000 personer i bygge- og anlægsbranchen, skabes der job til 600 personer i andre erhverv via indirekte beskæftigelse, fortæller Lars Storr-Hansen.
”Stil højere og mere præcise krav til os”
Når der dukker negative historier op i medierne om overskredne budgetter og dårligt arbejdsmiljø på byggeprojekter, så kan man ifølge Lars Storr-Hansen næsten altid gå helt tilbage til udbudsmateriale og finde baggrunden.
- Innovation er mange ting, og jeg kunne ønske mere nytænkning i forhold til udbuddet. Jeg mener, at bygherrer skal være bedre til at udforme udbudsmateriale og inddrage de udførende tidligt i processen. Det handler om at stille konkrete krav og at være specifik. Groft sagt er arkitekter ikke uddannet til byggestyring: De designer bygningen – og det gør de godt – men de projekterer ikke. Derfor er mange projekter ikke projekteret færdigt, når de udbydes, og så er det op til entreprenøren at overtage risikoen og gøre projektet færdigt. Og jo mere færdigt, man kan gøre det, inden byggeriet begynder, desto færre og mindre udsving kommer der, siger Lars Storr-Hansen, der påpeger, at når budgettet skrider, så skyldes det ofte en dårlig byggeproces, som tit hænger sammen med et dårligt og ikke mindst ufuldstændigt udbudsmateriale. I den forbindelse er det beklageligt, at de danske kommuner har skåret ned på deres byggeafdelinger, da de således ikke har de nødvendige kompetencer som bygherrer, hvilket skader hele byggeprocessen.
- Den aktive bygherre får det gode produkt. Og her burde man også være bedre til at stille specifikke krav til arbejdsmiljøet fra starten. Hvis bygherre ønsker det gode arbejdsmiljø, så bør man overveje at mindske fokus på laveste pris, således at hvis der f.eks. er 1-2 % forskel på et dansk og et udenlandsk konsortium, så burde man se ud over det, når vi ved, at danske entreprenørvirksomheder generelt har stor fokus på arbejdsmiljøet. Her savner jeg nogle gange handlig bag ordene fra politikkerne, siger Lars Storr-Hansen.
Iværksætterkultur skaber liv
Trods nedgangstider lever iværksætterkulturen stadig i bygge- og anlægsbranchen. I perioden 2006-2011 er der opstået flere højvækstvirksomheder – såkaldte gazeller – i byggeriet end i f.eks. industrien.
Nystartede virksomheder og virksomhedsdynamik er godt for samfundsøkonomien, for det er her den største innovation og produktivitetsfremgang sker. Det er således imponerende, at der selv i kriseårene efter 2008 stadig er opstået bygge-gazeller i en lind strøm.
- Danske bygge- og anlægsvirksomheder har fokus på at tilpasse sig morgendagens vilkår og skille sig ud. Der er en rød tråd i vores analyser, der viser, at det er virksomhederne med mange medarbejdere med lange og mellemlange uddannelser, der klarer sig bedst. Udlandet har fået øjnene op for den faglighed, og både danske arkitekter, ingeniører og entreprenører er efterspurgte, siger Lars Storr-Hansen og slutter af:
- Byggeriet er ikke længere et afskærmet hjemmemarkedserhverv, som passer sig selv– stil kravene til os, så skaber vi fremtidens løsninger.
