logo
Annonce

Intempus vil erobre verden med timeregistrering

Medstifter i Intempus, Peter Haahr Rasmussen, har endnu ikke erobret verden med timeregistrering. Her er han dog fotograferet på toppen af Intempus' kontor i centrum af København. 

  

Drømmene er store hos Intempus, som vil være så gode til at registrere virksomhedernes tid, at det bringer dem langt over ud landets grænser. I første omgang er udlandet blevet hevet ind i Intempus, som vil lave store produktlanceringer i den kommende tid.

 

 

- Det her er ikke første gang, nogen hører mig sige, at vi vil erobre verden med timeregistrering – for det vil vi, siger salgschef i Intempus, Peter Haahr Rasmussen, og understreger, at ’verden’ naturligvis skal sættes ind i en kontekst.

 

Når det er sagt, kan den kontekst godt være ganske stor, for det er efterhånden de fleste brancher, man registrerer timer i. Det hænger ifølge Peter Haahr Rasmussen sammen med den øgede konkurrence.

 

- I en højkonjunkturperiode, som vi er i nu, med håndværkerfradrag og masser af friværdi kunne man tro, at pengene selv finder vej ind på virksomhedens konto. Men det er ikke vores oplevelse. Tværtimod øger det bare konkurrencen, fordi håndværksvirksomhederne udvider. Og den hårde kamp om de bedste medarbejdere står man bedst rustet til med en forretning, hvor der er styr på de interne arbejdsgange, og hvor der er så meget overblik, at manden på gulvet også har mulighed for at få indsigt i dækningsgrader og den generelle økonomi, siger Peter Haahr Rasmussen og fortsætter.

 

- Vi tror på, at det er derfor, vi har oplevet så stor interesse for vores produkt, som netop rammer førnævnte punkter; timeregistreringen bliver gjort hurtig, nem og korrekt for såvel håndværkeren som bogholderen, der skal modtage indberetningerne. Og den indberettede data gør det muligt at få komplet overblik over forretningen og finde ud af, hvordan man optimerer den mest muligt, så intet arbejde foregår i blinde.

 

Læs mere om IT og Teknologi

 

Medarbejdervækst og internationalisering

Tilbage til det med at erobre verden. Det kan man godt sige, at de er i fuld gang med hos Intempus. Medarbejderantallet er vokset støt gennem de seneste år og har nødvendiggjort flere kontorudvidelser i såvel afdelingen i København som i Aarhus. Der bliver også talt mere og mere engelsk internt på grund af flere internationale medarbejdere i både Danmark og udlandet. Og snart skal der også tales eksternt på andre sprog, for Intempus er på vej ud over de danske grænser.

 

- Vi har allerede en del engagement i Sverige og har haft det i et stykke tid. Nu er vores system så også ved at blive oversat til islandsk, ligesom Grønland er i pipelinen. Det lyder af små markeder og er det for så vidt også, men Intempus er så fleksibelt, at det relativt hurtigt kan oversættes og gøres salgbart over for de pågældende målgrupper, siger Peter Haahr Rasmussen, som snart kan se resultaterne af de mange nye ansættelser i firmaet.

 

- Vi vil gerne være rigtigt skarpe på overenskomsterne og SKAT’s regler, så vores kunder slipper for at bekymre sig om dem. Derfor har vi en række lanceringer på vej, så man f.eks. er sikker på at overholde 60 dages-reglen med Intempus. Og så glæder vi os ikke mindst til at vise vores nye design frem. Vores smartphone-app får en gedigen visuel overhaling i næste uge, så den bliver endnu mere brugervenlig og ikke mindst pænere. Den glæder vi os til at vise frem på messen. Og derefter bliver alle sejl sat ind på at gøre vores kraftigt opdaterede administrationssystem klar til lancering i løbet af kort tid. Så skulle fundamentet være på plads til at erobre verden, slutter Peter Haahr Rasmussen med hans sædvanlige glimt i øjet, som du naturligvis kan møde på Dansk Byggeris IT-messe.

Bygge- & Anlægsavisen

Tilmeld nyhedsbrev

Udkommer ugentligt, og indholder branchenyt, artikler samt adgang til den nyeste avis

Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555