<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1
Annonce

Franki: Byggegrubeindfatning med færre gener

  • Anlæg
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2017-01-09
  • Tyske FRANKI Grundbau har specialiseret sig i in-situ støbte slidsevægge, hvilket er et oplagt alternativ til spunsvægge og sekantpælevægge, da man slipper for rystelser og støj. Samtidig kan slidsede vægge anvendes som kældervægge, hvilket ofte medfører en stor økonomisk besparelse. Virksomheden har blandt andet udført ydervæggene til den underjordiske parkeringskælder under Silkeborg Torv, og nu vil FRANKI Grundbau udfordre det danske marked.

    I dag er et parkeringsanlæg en nødvendighed for at kunne leje sin ejendom ud. Og når man anlægger P-anlæg i byer, så er der kun ofte én mulighed for at placere dem – og det er nede i jorden. Men det kræver til gengæld, at der etableres byggegrubeindfatning, hvilket ofte udføres med spunsvægge, som medfører store problemer med rystelser og larm.

     

    - Med slidsevæggene tilbyder vi et oplagt alternativ til spunsvægge og sekantpælevægge, som er mere økonomisk. Produktionen er langt hen af vejen mindre larmende, billigere og mere tidsbesparende, fortæller Jan Albrechtsen Sales Manager hos FRANKI Grundbau.

     

    Den oplagte løsning i tæt bebyggelse

    I næsten 100 år har FRANKI Grundbau været specialiseret inden for dette område. Jan Albrechtsen omkring forløbet på et projekt:

     

    - Først laves de statiske beregninger, så vi er klar over hvad, der kan lade sig gøre. Så begynder vi på byggegrubesikringen ved at etablere ledevægge, som styrer skovlen, når slidserne graves. Der fyldes løbende op med materialet bentonit, som har en større densitet og herved større egenvægt end den omkringliggende jord. Det betyder, at jorden ikke falder sammen, mens der graves. Væggene får herefter struktur med stålarmering, og når der støbes, så fortrænges betonitten, som renses og genbruges.

     

    - Metoden giver ikke rystelser, og det larmer kun som en gravemaskine. Samtidig er løsningen mere økonomisk, da slidsevæggene er slankere end traditionelle byggegrubeindfatningsmetoder og således anvendes mindre materiale, fortæller Jan Albrechtsen.

     


    Læs mere om Materialer og Løsninger

     

    Positiv respons i Silkeborg

    På Silkeborg Torv har FRANKI Grundbau udført deres første opgave med opsætning af slidsevægge i Danmark for entreprenøren A. Enggaard, hvor der er blevet etableret P-anlæg under byens torv. Anlægsarbejdet skulle udføres blot to meter fra bygninger, og derfor har der været stor interesse for byggeriet.

     

    - A. Enggaard lavede store vinduer i trærækværket rundt om byggepladsen, og der var rigtig mange nysgerrige forbi og se vores metode. Mange butiksejere var på forhånd bekymrede for, at deres omsætning ville falde, men da der blev tiltrukket så mange nysgerrige, så blev det intet problem. Vi har fået rigtig god respons på det projekt, og folk har været overordentlig glade for vores arbejde, fortæller Jan Albrechtsen.

     

    FRANKI Grundbau åbner kontor i Danmark til januar

    Jan Albrechtsen ser potentiale i det danske marked og vil derfor åbne kontor til januar 2017 i Hellerup. Han fortæller:

     

    - Jeg oplever, at danske virksomheder, som A. Enggaard, er begyndt at orienterer sig mere ud i verdenen – hvor de holder øje med nye systemer, som kan gøre noget bedre, hurtigere eller billigere. I Franki er vi i hvert fald klar til at rykke, og inden for den nærmeste fremtid ligger der flere danske projekter forude for os.

     

     
    Anbefalede artikler