logo
Annonce

Et opgør med traditionel faglig opdeling

Morgendagens håndværkere skal rustes bedst muligt til en byggebranche i hastig udvikling. Det er opdraget hos erhvervsskolen Tradium Randers, der netop nu er ved bygge et nyt samlende hus med fokus på åbenhed og tværfaglighed til alle skolens bygge- og anlægsuddannelser.

 

Tekst af Rune H. Jensen

 

Også byggebranchen er et dynamisk felt, og fortidens mere skarptegnede opdeling mellem faggrupper som tømrere og murere afløses i disse år af bl.a. mere tværfaglig udveksling og nye digitale muligheder. Det betyder også andre ønsker til en ny tids bygninger, der kan imødekomme behovet for mere åbenhed, samarbejde og synergi. Og det er netop, hvad der vægtes højt på den kommende nye tømrerskole i Randers, der nu vil samle alle Tradiums bygge- og anlægsuddannelser under afdeling Campus Nord.

 

Læs mere om Uddannels & Kurser

 

 

Sammenhængskraft og nytænkning

- Jeg forventer meget mere tværfaglighed, sammenhængskraft og synergi, når uddannelserne samles ét sted med fællestorv, forbindelsesstrøg, åbenhed, lys og transparens. Og min forhåbning er, at vi kan arbejde meget mere tværfagligt fagene imellem og ad den vej skabe nytænkning. Alene digitaliseringens muligheder og f.eks. vores nye læringsplatforme er et stærkt pejlemærke i forhold til, hvor både vi og byggebranchen er på vej hen, siger Anders Samuelsen, uddannelsesleder på Tradium.

 

KPF Arkitekter har tegnet det topmoderne byggeri på 3.000 m2, og projektet omfatter en nybygget tømrerskole samt en større ombygning af den eksisterende 2-etages længdebygning til bl.a. teoriafsnit og studieområder. Nybygningen rummer bl.a. to store og fleksible tømrerværksteder med fem meter brede portåbninger udadtil, maskinværksted, kontorer og fællesrum. Bygningen er præget af enkelhed, åbenhed, masser af dagslys samt store torve og strøggader, og samtidig er der arbejdet indgående med transparens, arbejdsflow og wayfinding.

 

Forbered eleverne på fremtiden

Udvendigt er facadebeklædningen i lærketræ som en afspejling af tømrerfagets essens, og store tagudhæng skaber nye uderum brugbare til tværgående projekter, mens landskabsarkitekturen supplerer ved sammenbinding af forskellige lokaliteter til et attraktivt og sammenhængende miljø omkring skolen. Alt i alt er intentionen således at give eleverne de mest optimale arkitektoniske og rumlige studieforhold, sammenhæng og nye tværfaglige muligheder med sigtet rettet mod de studerendes fremtidige arbejdsliv:  

 

- Det handler om at forberede eleverne bedst muligt på dét, de faktisk kommer til at møde ude på byggepladserne senere hen. Det er dejligt, vi tør satse her, og jeg tror, Tradium over de kommende år vil blive et trækplaster både for eleverne, området og udadtil. Et kraftcenter, der genererer ny viden og får lettere ved at trække store virksomheder til i forhold til f.eks. lærepladser, siger Anders Samuelsen.

 

 

De positive tendenser

- Vi ser positive tendenser nu. Studerende er altid sidst i fødekæden, og håndværkerbranchen har måske været i krise i nogle år og fået et lidt dårligt ry. Det har ændret sig, og der er efterspørgsel nu med f.eks. byggeriet af de nye supersygehuse. Men vi skal være meget mere åbne fremover, og den traditionelle opdeling mellem fagene kommer vi til at vinke farvel til. Man ser også allerede nu folk gå rundt med en iPad på byggepladsen, så man altid har den nyeste, opdaterede information, og denne digitalisering i byggebranchen tror jeg kun, vi har set toppen af isbjerget på.

 

- På Tradium er vi allerede godt på vej i forhold til digitaliseringen. I det nye teoriafsnit får vi f.eks. et Futurelab med muligheder for 3D-print. Jeg tror, at det bliver en voldsomt spændende skole med helt nye muligheder mellem f.eks. tømrer og murer i forhold til tværfaglig udveksling og digitale muligheder, siger Anders Samuelsen og fremhæver et godt byggesamarbejde med bl.a. entreprenøren PN Erhvervsbyg.

 

Byggeriet af den nye tømrerskole på Tradiums afdeling Campus Nord på Blommevej 40 i Randers holder tidsplanen, og skolen forventes at stå færdig d. 19. december 2017.

 

FAKTA OM TRADIUMS TØMRERSKOLE:

Byggeår: 2017

Type: Nybyggeri og ombygning

Areal: 2.700 m2 nybyggeri og 1.400 m2 ombygning

Byggesum: 50 mio. kr.

Bygherre: Tradium Randers

Arkitekt og landskab: KPF Arkitekter/Erik Møller Arkitekter

Ingeniør: Vognsen Rådgivende Ingeniører

Entreprenør: PN Erhvervsbyg

Bygge- & Anlægsavisen

Tilmeld nyhedsbrev

Udkommer ugentligt, og indholder branchenyt, artikler samt adgang til den nyeste avis

Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555