logo

Det gode håndværk blev fejret i Cirkusbygningen

 Her er alle de glade vindere samlet

 

Årets Håndværker løb af stablen i Cirkusbygningen torsdag aften med et brag af en fest og Bygge- & Anlægsavisen var naturligvis med til fejringen. Når man spurgte vinderne om hvad der lå til grund for de overvældende positive kundeanmeldelser, som havde sikret dem priserne, var der et svar som gik igen: Det handler jo i sidste ende om at levere et solidt stykke kvalitetsarbejde.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

Cirkusbygningen i København var fyldt til bristepunktet og busser, limousiner og andre eksotiske køretøjer holdt sirligt parkeret ude foran. Det var som at træde ind til et amerikansk awardshow for filmstjerner, bortset fra at gæsterne til dette arrangement nok havde væsentligt mere hård hud på hænderne.

 

Men til trods for den prompt og pragt, der prægede awardshowet, med dertilhørende farverig underholdning, så var det stadigvæk det gode håndværk, der var i fokus.

 

Emil Thorup, måske bedst kendt for sine tv-optrædende på DR, var vært for showet. Hvorfor valget var faldet på ham, kan måske undre nogen, da han ikke lod til at være den, der havde brugt mest tid sammen med håndværkere. Der var heller ikke den store respons fra publikums side, der så ud til mest at hyggesnakke med deres kollegaer og konkurrenter.

 

Men da først priserne skulle deles ud livede salen op. Der blev heppet, hujet og klappet, og man mærkede straks, hvor meget prisen og nomineringerne betød for de fremmødte.

 

 

Og prisen går endnu en gang til…

Aftenen startede ud med uddelingen af prisen for Årets Arbejdsmiljø. Her var det MC Tag der fik prisen og man kunne høre en fra publikum udbryde: Ej sgu da ikke igen.

 

MC Tag vandt nemlig også denne pris for to år siden og tømrermester Mikkel Christensen, lagde til Bygge- & Anlægsavisen ikke skjul på at det var den pris han helst ville vinde:

 

- Jeg er simpelthen så glad for den her pris, en virksomheds medarbejdere er jo dens vigtigste ressource. Sikkerhed skal man sgu tage alvorligt, især i vores branche.

 

Vi spurgte Mikkel Christensen om hvordan arbejdsmiljøet har udviklet sig indenfor tagdækkerbranchen og svaret var overvejende positivt:

 

- Der har heldigvis været en rigtigt god udvikling, hvor netop arbejdssikkerhed tages alvorligt af både de ansatte og arbejdsgiveren. Men der er da stadig plads til forbedringer. Vi har eksempelvis inviteret nogle af vores konkurrenter ind til nogle arbejdsgrupper, hvor vi netop har diskuteret arbejdsmiljø, givet efterkritik til hinanden og derefter taget det til os. Det har for os givet rigtigt gode resultater, som vi så igen bliver belønnet for.

 

Man kunne godt forstå at nogle af deltagerne til arrangementet kom med udbrud, da MC Tag blev kaldt op på scenen. Senere på aftenen vandt de nemlig også i kategorien for bedste tagdækker, en pris de vandt både i 2013 og 2016.

 

 

Man skal rydde pænt op

Peter Hansen og Marianne Petersen fra Anlæg & Haveservice løb med sejren som bedste Brolægger. De lagde især vægt på at vejledning og information var vigtigt, for at opnå de gode kundeanmeldelser:

 

- Hvis man informerer og vejleder kunden ordentligt fra starten, så opstår der helt automatisk et tillidsfuldt forhold, samtidigt så undgår vi uheldige misforståelser fra begyndelsen, fortæller Marianne Petersen.

 

- Ja og så handler det især i en branche som vores om at rydde pænt op. Det giver et godt helhedsindtryk, der sammen med en høj håndværksmæssig kvalitet, gør at kunderne tør anbefale os til kollegaer, naboer osv., indskyder Peter Hansen.

 

”Man skal være en menneskekender”

I VVS’ernes kategori vandt Kentho VVS som årets VVS’er med mere end fem ansatte og La Carta VVS vandt kategorien for 0-4 ansatte. Autoriseret VVS-installatør Lars Højgaard fra La Carta VVS var klar i mælet omkring hemmeligheden bag det at være en god VVS’er:

 

- Du skal kunne dit håndværk og møde kunden i øjenhøjde. Derfor skal man også være lidt af en menneskekender, når man skal ud til så mange forskellige mennesker hver eneste dag.

 

Murermester Lasse Petersen fra Mestermurer, der vandt prisen for bedste murer med 0-4 ansatte (for anden gang), gav også udtryk for, at det at møde kunden i øjenhøjde var vigtigt, hvortil de tilføjede at når det kom til positive kundeanmeldelser skulle man også opsøge dem aktivt:

 

- Vi går meget op i at levere et solidt stykke kvalitetsarbejde, men det er ikke ensbetydende med en god anmeldelse, da kunden ofte glemmer det eller slet ikke tænker over det. Så vi plejer lige at huske kunden på at smide en god anmeldelse, hvis de har været tilfredse med vores arbejde.

 

 

Kom til tiden!

I løbet af awardshowet blev der flere gange joket med at håndværkere havde svært ved at komme til tiden. Netop dette greb Lasse Jensen fra FliseGartneren.dk fat i. Han vandt prisen for bedste anlægsgartner med 0-4 ansatte og var ikke i tvivl om, at det med at komme til tiden var utroligt vigtigt:

 

- Man har jo mange kunder, som skal have den bedst mulige service og tingene kan trække ud og skabe flaskehalse. Men til trods for det, så skal man bare gøre alt hvad man kan, for at overholde alle aftaler, eller i det mindste informere alle kunder om de mindste forsinkelser, forklarede Lasse Jensen og fortsatte:

 

- Samtidigt så efterspørger kunderne en fast pris på kvalitetsarbejde og det har vi selv haft succes med. De vil gerne betale det som det koster, så længe at de kan være sikre på at arbejdet udføres ordentligt og at prisen forbliver det man har aftalt.

 

Årets Håndværker

138 finalister var nomineret i 15 kategorier om at blive Danmarks bedste håndværkere inden for hver deres fagområder. Bedømmelsen har deres egne kunder stået for gennem smiley-ordningen anmeld-haandvaerker.dk, hvor håndværkernes kunder kan bedømme det arbejde, de har fået udført.

 

Vinderne var:

Årets anlægsgartner (0-4 ansatte), Flisegartneren.dk

Årets anlægsgartner (5+ ansatte), Træ & Busk

Årets arbejdsmiljø, MC TagA/S

Årets brolægger, Anlæg & Haveservice

Årets el-installatør (0-4 ansatte), Autoriseret El-Installatør Kai Hansen

Årets el-installatør (5+ ansatte), Energielektrikeren ApS

Årets isolatør, Dansk Isolering ApS

Årets entreprenør, La Carta Byg ApS

Årets gulvmand, Tip Top Gulvafslibning

Årets boligbygger, Benée Huse A/S

Årets maler (0-4 ansatte), Henriettemaler.Dk

Årets maler (5+ ansatte), Det' Maleren

Årets murer (0-4 ansatte), Mester Murer ApS

Årets murer (5+ ansatte), Carrasco ApS

Årets specialist (0-4 ansatte), Smt-Varmepumper.Dk

Årets specialist (5+ ansatte), Alge ExpressenApS

Årets tagdækker, Mc TagA/S

Årets tagmaler, Egedal Tagservice ApS

Årets tømrer (0-4 ansatte), Lander & Gerlach ApS

Årets tømrer (5-9 ansatte), Tømrerfirmaet Michael Andersen ApS

Årets tømrer (10+ ansatte), Koed Tømrer-og Byggeforretning ApS

Årets vvs'er (0-4 ansatte), LaCarta Vvs ApS

Årets vvs'er (5+ ansatte), Kentho VVS ApS

Ønsker du fremadrettet at modtage nye historier fra Bygge og Anlægsbranchen.
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev her:

test



Email

*Nyhedsbrevet indeholder historier fra vores redaktion, brancheorganisationer og annoncører.

Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555