logo

Boliger med maritim atmosfære

Strandgården ved Amager Strandvej står nu klar med 56 nye lejligheder med vifteformede altaner og unik udsigt over Øresund. Arkitektfirmaet Mangor & Nagel har tegnet de eksklusive boliger.

 

Tekst af Rune H. Jensen

 

Tidligere havne-, erhvervs- og industriområder er i disse år ved at blive oversat til en ny tids behov især i og omkring landets større byer, og området ved Amager Strandvej er ingen undtagelse. Arkitektfirmaet Mangor & Nagel står således bag de i alt 56 nye eksklusive boliger på Strandgården, og lige siden udviklingsprojektet blev skudt i gang, har hovedidéen båret igennem. Det handler om lys, udsyn og en åbning af stedet, der understøtter områdets maritime stemning:

 

En hestesko med løftet skibsdæk

- I lokalplanen var det en lukket bebyggelse, men vi ønskede at åbne den op med udsigt til det nærved liggende Øresund. Derfor er stueplanet løftet op som et skibsdæk, og der er skabt et socialt rum mellem boligerne. Samtidig er der tale om lidt større og mere eksklusive lejligheder end normalt i området. Og så har alle boligerne i ”hesteskoen” vifteformede altaner, der aldrig skygger for hinanden, fortæller arkitekt og projektleder Kristian Rasmussen fra Mangor & Nagel.

 

Netop de vifteformede altaner uden begrænsninger i udsyn, sol eller skygge er et særkende ved Strandgården, der får det eksklusive byggeri ved Amager Strandvej til at skille sig ud. Der er altaner til hver lejlighed på begge sider af bygningen, man kan til enhver tid sidde uforstyrret med en unik udsigt – og aldrig skygget af de øvrige altaner. Samtidig vil der ikke blive bygget nyt foran, da Strandgården ligger i første parket ud mod Amager Strandvej og Øresund.

 

Læs mere om Boligbyggeri

 

 

Eksklusiv materialitet

- Vi har tænkt meget i materialiteten i huset. Facadens mørke teglsten signalerer robusthed og eksklusivitet, og alle vinduesrammer, beklædning på karnapper og altaner er i anodiseret aluminium, der passer godt til – et materiale med en overflade, der changerer og som derfor bliver mere levende at se på, siger Kristian Rasmussen og fortsætter:

 

- Lejlighederne er lyse, rummelige og åbner sig op med de store altaner ud mod Øresund, hvilket understøtter den maritime grundtanke. De store glaspartier gør også boligerne meget gennemlyste, og inden for binder de åbne køkken/alrum boligens øvrige rum sammen.

 

Strandgårdens gårdrum bliver ifølge Mangor & Nagel som et ”socialt skibsdæk” med udsigten over Øresund, og alle lejligheder – inklusiv stuelejlighederne i første sals plan – har egen terrasse/altan på hver side. Strandgården og området omkring Amager Strandvej er således også en del af en udvikling, hvor tidligere industriområder omdannes til attraktive by- og boligkvarterer.

 

Butikker, boliger og grønt tag

Den høje stueetage med fem-seks meter op til underkanten af de nederste altaner vil komme til at huse erhverv i form af f.eks. butikker, restauranter, kontorer og serviceerhverv, mens boligerne ovenover i 86-176 m2 størrelser skaber varierende niveauer på bygningen via forskellige antal etager.

 

- På taget er der private tagterrasser til penthouselejlighederne. Der er et 1 meter bredt bælte med sedum-beplantning langs kanten og et 2 meter bredt grønt bælte, der adskiller tagterrasserne, så beboeren selv kan vedligeholde og dyrke planter efter ønske. Et grønt perspektiv, som generelt også ligger Københavns Kommune meget på sinde.

 

Mangor & Nagel har afsluttet projektet på Strandgården, og boligerne står helt færdige til overdragelse sidst i maj måned 2017.

 

Fakta

Type: Nybyggeri, boliger
Areal: 11.000 m2
År: 2013-17

Bygherre: Nordic Property Vision A/S

Arkitekt: Mangor & Nagel A/S
Landskab: Schul Landskab
Ingeniør: Niras A/S
Entreprenør: CASA

Bygge- & Anlægsavisen

Tilmeld nyhedsbrev

Udkommer ugentligt, og indholder branchenyt, artikler samt adgang til den nyeste avis

Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555