logo

Håndværkere skal behandles med respekt

 

Ifølge en ny undersøgelse er evnen til at levere til aftalt tid det mest afgørende parameter for håndværkernes valg af byggematerialeproducent. Generelt spiller de respektfulde dyder de største roller i forbindelse med håndværkerens beslutning, og det mærker man hos vinduesproducenten KPK Døre og Vinduer, der sælger direkte til håndværkeren.

  

Hele 94 % af de adspurgte svarer i en ny undersøgelse blandt flere end 500 håndværksmestre i Danmark, at evnen til at levere til aftalt tid i høj grad er afgørende for valget af byggematerialeproducent. Det gør leveringssikkerheden til det mest afgørende parameter for håndværkerens valg af eksempelvis vinduesproducent.

 

Det er vindueskoncernen Inwido, som KPK Døre og Vinduer er del af, der står bag undersøgelsen, og netop hos KPK, der handler direkte med håndværksmestrene, nikker man genkendende til undersøgelsens konklusion.

 

 

- Det er helt afgørende for håndværkeren, at han eller hun kan stole på sin leverandør af byggematerialer. Kommer materialerne ikke til tiden, kan hele håndværkerens forretning gå i stå, mens han mister muligheden for at leve op til sine egne aftaler med kunderne. Det er derfor klart, at leveringsikkerheden spiller en stor rolle for, hvem håndværkeren går til, fortæller salgschef i KPK Døre og Vinduer, Peter Bechmann.

 

Læs mere om Vinduer

 

Respekt for håndværkerens tid

Foruden leveringssikkerheden er parametre som en effektiv og simpel reklamationshåndtering, dansk produktion og tilgængelighed ligeledes blandt de mest afgørende for håndværkerens beslutning. Det handler således i bund og grund om, at håndværkeren oplever, at man er der for ham og respekterer hans forretning, fastslår Peter Bechmann.

 

- Det handler om, at vi som producent skal have respekt for håndværkerens forretning, for hans håndværk og for hans tid. Hos KPK er hele vores forretningsmodel bygget op om at gøre det lettest muligt at handle med os. Vi har eksempelvis ingen omstilling på telefonen. I stedet kommer man direkte ind til en faglig kompetent medarbejder for netop at respektere håndværkerens tid. Vi leverer desuden produkterne lige præcis der, hvor håndværkeren ønsker det, så han ikke selv skal bruge tid på at transportere varerne rundt på byggepladsen, siger Peter Bechmann og fortsætter:

 

- Vores døre og vinduer er produceret i Danmark med faglært arbejdskraft, hvilket er med til at sikre, at vi kan levere døre og vinduer i højeste kvalitet. Samtidig kører vores chauffører ikke med andet end vores produkter, så de forstår vores produkter og vores kunder. Det er alt sammen med til at styrke leveringssikkerheden, hvor vi ligger så tæt på de 100 %, som vi kan.

 

Her er de fem meste afgørende parametre for håndværkerens valg af producent ifølge undersøgelsen:

 

  • Producentens evne til at levere til aftalt tid

 

  • God og nem reklamationsbehandling

 

  • Dansk produktion

 

  • Personlig kontaktperson

 

  • Gode salgsmaterialer, f. eks. katalog, billeder og hjemmeside

 

 

Bygge- & Anlægsavisen

Tilmeld nyhedsbrev

Udkommer ugentligt, og indholder branchenyt, artikler samt adgang til den nyeste avis

Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555